Mor og far på besøg

Søndag aften tog vi imod mine forældre i Ouagadougou lufthavn. Det var såå skønt at se dem igen efter næsten 10 mdr! Efter en enkelt overnatning i Ouaga, kørte vi til Tumu, hvor vi skulle tilbringe de næste par dage i vores hus. Samme dag vi ankom, gik turen på Jobo - som er det lokale marked, hvor vi handler ind. Det er der kun hver 6. dag, så det var eneste mulighed, hvis mine forældre skulle se det. Det var rigtig varmt den dag og der er altid mange mennesker på Jobo, men handles ind, det skulle der jo! Opholdet i Tumu bød på lidt af hvert. Den største (hmm eller eneste) attraktion i Tumu er Tumu Dam. Så med Birgitte bag på Kristians motorcykel og Ole og jeg på cykel, skulle vi på udflugt.

Engang boede der en flodhest i dammen og da Kristian og jeg først kom til Tumu, så vi 6 (små) krokodiller! Der har ikke været nogle dyr at spotte i lang tid, men det er nu meget hyggeligt nede ved søen.

 Bagefter tog vi en tur på Tennis, og fik en enkelt formiddags drink! Tennis er meget idylisk om dagen og vi havde da også selvskab af en masse får, som - ligesom os - havde søgt ly fra solen under et mangotræ :-)

Den sidste aften i Tumu, havde Danladi og hans kone Rita inviteret på mad. Menuen bestod af groundnut soup med kylling og fofu. Fofu laves af yams, som er en meget (!) stor rudfrugt. Den koges og så skal den poundes (slås) til ugenkendelighed. Til sidst tilsættes lidt vand og massen har nu fået en budding agtig konsistens, som formes til store boller. Hver mand får en sådan en klump fofu og der hældes suppe hen over den. Det hele spises med fingrene! Kristian var med til at pounde fofuen

For at mine forældre kunne få lov at smage på så meget dejlig ghanesisk mad som muligt, havde de også lavet ligth soup. Det er en suppe lavet på tomat, chili, ingefær, olie m.m og dertil skulle vi ogsp have perlehøne. Men de var bare ikke lige blevet slagtet endnu. Så mens vi sad og drak en øl, kom Danaldi pludselig ind med to perlehøns - i live vel at mærke. Han kastede dem ind i et rum, indtil vi var klar til slagtningen. Det skulle Kristian også hjælpe med :-)

 Det er sjældent, at man får lov til at overvære (eller være med til) at slå de dyr ihjel, som man skal spise lidt senere. Det var en stor oplevelse hjemme hos Danladi og jeg er sikker på, at mine forældre sent vil glemme denne aften!



 Efter et par dage i Tumu gik turen videre til Mole Nationalpark. Det var en lang tur og da der ikke er nogle rastepladser eller lign. på vejen, så havde vi selv medbragt frokost. Vi stoppede halvvejs og spiste frokost i bushen.

Det var også første gang, at Kristian og jeg var i Mole, så vi havde glædet os rigtig meget. Hotellet var ikke så spændende, men det var et meget smukt område og vi fik da også set et par dyr. Efter en hel dag med safari, men desværre ingen elefanter og heller ikke så mange aber, fik vi os en stor overraskelse om aftenen inden maden. Vi sad vi poolen og nød at glas rødvin, da vi pludselig hørte en masse voldsomme abeskrig. Vi kiggede til siden og så en kæmpe flok af store bavianer komme imod os. Det mindede mest af alt om en gruppe ballademagere, som var kommet for at crashe en fest! De gik på de terasser, som hørte til de foreste værelse (bla. vores!) og hoppede op på den lille mur, som adskilte hotellet fra selve bushen (den var nok en halv meter høj!). Folk sad langs muren og spiste og opdagede sent bavianernes fremtog. Da vi kort forinden havde snakket om, at en bavian var ret farlig og kunne flå en person i løbet af ingen tid, fik jeg rimelig hurtigt benene på nakken (i favnen havde jeg selvfølgelig både rødvin og pistacenødder) og løb op til restauranten. Tjenerne var hurtigt ude og fik skræmt den store flok væk. Puha - det var noget af en oplevelse!! Desværre fik vi ingen billeder af det, og ingen kom noget til  :-) Den sidste dag, lige inden vi skulle køre, opdagede min mor pludselig, at der var elefanter. Hotellet lå højt opppe, og man havde udsigt ud over savannen. Så elefanterne var lidt langt væk, men de var der! Her er lidt blandet billeder fra turen til Mole:

Efter Mole skulle vi mod kysten, men en enkelt overnatning ved Lake Bosumtwe. Det er en meget stor og smuk kratersø. Køreturen ned til søen er rigtig smuk, men det var desværre blevet mørkt da vi kom frem, så det var svært at se noget. På vej til søen stoppede vi i en by, der hedder Kintampo, hvor der ligger et rigtig flot vandfald. Det var et hyggeligt lille stop og et meget smukt vandfald.

Da vi næste morgen kørte til Anomabo, som er et skønt resort ved kysten, kunne man heldigvis nyde lidt at den smukke udsigt over kratersøen. Resten af turen mod Anomabo foregik i stille og roligt tempo, da der altid er rigtig meget politi, som eeelsker at stoppe hvide mennesker i en stor 4-hjuls-trækker. Heldigvis var det søndag og det betød, at det meste af politiet var blevet hjemme. Men kun det meste! Da vi endelig noget ned til kysten,var alle glade ved synet af havet og glemte alt om sure korrupte politimænd. Lige indtil vi blev stoppet, kun 2 km fra hotellet, af en politimand med en fartmåler, som jo desværre kunne konstatere vi havde kørt for stærkt! Der var ikke andet for, end at Kristian måtte tage talegaverne i brug og få smurt politimanden, det bedste vi nu har lært! Det lykkedes heldigvis også, da vi fortalte ham, at vi var goverment workers ligesom ham og derfor ikke havde mulighed for at betale ham noget (korruption) – og selvfølgelig en hel masse historier om hvor mange liv vi redder hver dag, men det er en helt anden historie J Vi slap og kunne stille og roligt køre det sidste stykke til hotellet.

Her fik vi slappet af og slikket sol. Det var skønt – ikke mindst for Kristian, som slap for at køre bil et par dage! Efter Anomabo kørte vi til Volta regionen, hvor den store Volta flod og dæmning er. Igen fik vi besøg af en masse aber. Vi var knap kommet ud og en stor handelsby, før vi pludselig blev stoppet en en flok aber som skulle over vejen!

Endnu engang blev man lige mindet om, at man rent faktisk var i Afrika. Vi kørte ellers på så god vej, at det lige så godt kunne være i Danmark. Men de mange bavianer gjorde køreturen lidt sjovere og ”autentisk”! Volta er klart det smukkeste område i Ghana og vi var glade for at kunne vise det til mine forældre – jeg tror også de synes det var meget smukt!

Ferien sluttede af i hovedstaden Accra, hvor de skulle flyve hjem fra. Her havde vi en enkelt overnatning og fik shoppet og spist god mad. Det var hårdt at sige farvel og bilen føltes en lille smule tom, da vi kørte hjem fra lufthavnen alene.. Det var virkelig en oplevelsesrig ferie og det var skønt med to uger sammen med mine forældre! Alle billederne fra ferien kan ses nedenfor:

Tak for en helt igennem dejlig ferie, mor og far!!

Durbar i Nabulo

Der er sket rigtig meget siden sidste indlæg på bloggen, så ved næsten ikke, hvor jeg skal starte! Det er nu en uge siden, at mine forældre rejste hjem fra Ghana og det var en rigtig rigtig skøn ferie og dejligt at se dem igen! Vi oplevede så meget på de to uger, de var her, så det kræver sit helt eget blog indlæg. Først vil jeg fortælle lidt om en Durbar, som vi var med til at arrangere i Nabulo, inden mine forældre kom herned. En durbar er en begivenhed, hvor man samler en masse folk fra de/n pågældende landsby(er) og oplyser dem om forskellige emner inden for sundhed. Denne gang skulle der tales om blandt andet HIV /Aids, Tuberculose, Family Planning, Community Transport System m.m. Vi havde sørget for at invitere Director fra sundhedsadministrationen, et byrådsmedlem, som kom fra Nabulo, en repræsentant fra den nationale sundhedsforsikring og flere. Derudover kom der omkring 300-400 fra de omkring liggende landsbyer, heriblandt høvdinge  og andre ældre, for at deltage i vores durbar. Da vi kom til Nabulo om morgenen, var folk endnu ikke samlet, og vi havde frygtet, at det ville tage hele dagen at samle så mange mennesker. Men der skulle ikke andet end to mænd med deres trommer til at indkalde 400 mennesker i løbet af en halv time. Det var meget imponerende at se! Durbaren startede med mere trommeri og en masse dans - her et lille klip med nogle af de dansende (det ligger også på facebook):

Herefter en velkomsttale fra byens høvding. Han takkede IMCC og Danida mange gange for deres store indflydelse på landsbyerne og vi følte os meget velkomne. Resten foregik på Sissali, som er deres lokalsprog. Det forstod vi ikke meget af, men det var stadig rigtig spændende at overvære. Mange af de fremmødte kvinder var klædt i meget farverige klæder, det var virkelig flot at se. Der var også dukket en masse skolebørn op, som egentlig virkede mest interesseret i de fire folier (os) - så vi havde det meste af dagen mange øjne rette mod os :-) Ved siden af folkeforsamlingen var der sat et bord op, hvor to sygeplejerske sad og testede folk for HIV. Vi havde købt en masse kondomer, som de kunne dele gratis ud til de, som lod sig teste. Det var en stor succes og de endte med at få testet over 100 personer den dag! Rauf - som er In Charge i Nabulos sundhedsklinik - havde sørget for at købe noget sæbe til landsbyens TBA's (traditional birhts attendants) for at vise, hvor meget han sætter pris på dem. Når kvinderne ikke kommer ind til klinikken, når de skal føde, så kan de i stedet få hjælp af disse kvinder, som bor rundt omkring i landsbyen. Mange af dem er meget gamle - en enkelt var over 90 år! Det er de kvinder som ses på videoen dansende... Dagen sluttede af med frokost til de "høje herrer", som vi havde inviteret og vi fik selvfølgelig en masse yams (meget stor rodfrugt) med hjem, som tak fordi vi kom. Rauf fik rigtig meget ros både fra sundhedsadministrationen og fra folkene i landsbyen og han var meget taknemmelig for, at vi havde valgt at støtte ham finansielt og i planlægningen. Det var en meget oplevelsesrig dag og vi fik taget en masse gode billeder:

Fest og ballade i Tumu

Her i Tumu er der næsten altid fest! Folk er meget sociale og det er virkelig god måde at møde folk ved at tage ud og drikke et par øl. Så det gør vi (tit) :-) Seneste fest vi deltog i var Sala - End of Ramadan. Da størstedelen af befolkningen er muslimer, er det en ret stor begivenhed og også en national helligdag. "Festen" startede allerede om dagen, hvor børnene var klædt ud og gik rundt i byen og lavede "trick or treat". Vi fik derfor vores vagtmand Sammy til at købe lidt godter, som vi kunne dele ud til børnene. Vi troede han ville kommme tilbage med noget slik, men i stedet havde han købt kiks. Ikke chokoladekiks eller noget i den dur, nej helt almindelig kedelige kiks. Et dansk barn var nok blevet meget skuffet, men hernede er det bare anerledes. Børnene spiser ikke rigtig slik, de sætter langt større pris på kiks, som mætter meget mere. Om aftenen var vi inviteret til fest hos vores gode ven Rauf, som både havde sørget for mad og drikke. Da menuen bestod af fufu (budding agtig konsistens - lavet af yams el. majsmel) og en blandet "stew" af lidt fisk, ged m.m. var vi nogle, som satte stor pris på den kartoffelmos, som Astrid havde medbragt! Ghaneserne ELSKER spil, så den fik hele armen med ølspil og jo flere øl der kom indebords, jo mere blev der danset :-) Da festen sluttede hos Rauf tog vi videre på den lokale bar Broadway og derefter var der nogle (læs: de mest beruset) der tog på diskotek. Vi anede ikke, at man kunne komme på diskotoek i lille Tumu!! Det var vist en blandet fornøjelse... Alt for mange mennekser, vikrelig høj og dårlig musik og baren bestod af en mand med to papkasser og en lunken African Cola. Hmm...så var det vist på tide at tage hjem! Men det var virkelig en hyggelig aften,hvor vi fik snakket og danset til den store guldmedalje!

Som sagt er vi tit ude med venner og drikke øl eller få lidt mad. Her er der lidt blandet billeder fra forskellige begivenheder - bl.a. en middag hos Danladi, et besøg på Tennis og Broadway, som er de mest besøgte steder og til sidst et par billeder fra min fødselsdag, hvor vi havde inviteret Rauf, Jamilla og Danladi på mad. Til dessert havde vi lavet pandekager og is - og det var de helt vilde med! Faktisk så ringede Jamilla til mig dagen efter og bad om at få opskriften på pandekager.I følge Rauf bager hun pandekager til ham, hver gang de ses! :-)

NGO workshop

Bloggen har drillet lidt det sidste stykke tid, men nu lykkedes det mig endelig at poste dette lille indlæg - og der er flere på vej!

Som skrevet i et tidlligere indlæg, så havde vi i august planlagt at afholde en workshop for alle de NGO’er, som er medlem af Coalition af NGO’s i Upper West Region. Det var en rigtig god dag, hvor vi lærte nogle nye folk at kende og samtidig lærte en hel masse om at afholde OG facilitere en træning. På selve dagen blev vi desværre omkring 3 timer forsinket – de lærer simpelthen aldrig det med tid, de ghanesere..! Men da vi endelig var kommet i gang, gik det rigtig godt. Kristian lagde ud med at fremlægge om ”Collaboration” og så blev der ellers snakket SWOT analyse. Alle blev delt ud i grupper, hvor vi skulle diskutere de forskellige komponenter af SWOT i forhold til Coalition. Det var utrolig spændende at være en del af og som sagt lærte alle 4 IMCC’ere også rigtig meget den dag.

Kakuum National Park

Så er der igen gået aaalt for lang tid, hvor vi ikke har fået opdateret bloggen.. Jeg faldt over et par billeder fra overlap, da vi hentede Silje og Rasmus i Accra, som endnu ikke var kommet på bloggen.

I juli måned tog vi nemlig, sammen med Silje og Rasmus, et smut til Kakuum National Park. Det er en regnskov, hvor der findes en masse hængebroer. Der er to ruter, man kan tgae - den ene består af 7 broer, der skal krydses, den anden kun af 3 broer. Kristian og jeg valgte - selvfølgelig udelukkende (!) af sikkerhedsmæssige årdager - at tage den korte rute! Vi var på intet tidspunkt bange og vi gør det gerne igen!! :-) Her er lidt billeder derfra...

Syge børn

Endnu engang var der NID (National Immunisation Day) i Ghana, hvor alle børn under 5 år, bliver vaccineret mod polio. Denne gang tog Kristian og jeg sammen med Saani, som er nutrition officer på sundhedsadministrationen, til Nabulo for at monitorere på, om alle børnene var blevet vaccineret. Den første lille landsby vi kom til, mødte vi en lille syg dreng. Han havde lungebetændelse, men da forældrene ikke havde sundhedsforsikring, var de taget til den traditionelle behandler i landsbyen frem for at søge hjælp på klinikken. Den traditionelle behandler havde skåret drengen op omkring brystet (I kan se på billederne, at det ligner hans brystvorter er skåret af) og efterfølgende fyldt hullerne ud med noget der lignede mudder. Derudover var drengen fejlernæret og havde orm. Saani undersøgte drengen og fortalte faderen, at han blev nødt til at søge rigtig lægehjælp, for drengen var rigtig syg. Da det oftes er de ældre fra landsbyerne, som bestemmer, hvorvidt man skal søge til klinikken eller traditionel behandling, besluttede Saani sig også for at undervise disse ældre i, hvor farligt det kan være for en lille dreng at blive skamferet på den måde. Faderen fortalte, at de ikke havde råd til sundhedsforsikring og det var derfor de havde søgt alternativ hjælp. Forsikringen koster ca. 30 kr om året og så er alle dine børn gratis forsikret. Saani gjorde kalrt, at det var penge de blev nødt til at bruge og at det i sidste ende ville spare dem for nogle penge. For det er bestemt heller ikke gratis at søge traditionel behandling, ofte betaler man bare ikke med penge, men med dyr eller lign. Jeg tror de forstod det til sidst og de lovede at tage ned på klinikken for at få noget medicin til den stakkels dreng.

Efter mødet med den lille dreng kørte vi rundt til nogle af de andre landsbyer. Vi fik bla. hilst på høvdingen i Gwosi (ham i grønt på det ene billede) og vi mødte også et par af de health volunteers, som er ude at vaccinere. Til sidst sluttede vi af på sundhedsklinikken i Nabulo, hvor de sidste papirer skulle udfyldes. Det var bestemt en lære - og oplevelsesrig dag!

Elektrisk chok!!

PAW! PAW! PAW! Sådan vågnede vi forleden nat til lyden af små eksplosioner, hvilket senere skulle vise sig at være elpærer, der sprængtes rundt i hele huset. Et grim lugt af brændt plastik (eller ihvertfald noget meget giftigt) bredte sig i de tre soverværelser og vi stod op lettere forvirret (og måske også lidt bange). Vi var alle helt rundt på gulvet, da vi mødtes på gangen kl. 4 den nat. Da vi prøvede at tænde lyset kom lyden igen – PAW! PAW!. Shit, der var noget alvorligt galt med strømmen. A/C’en på overlapsværeslet var begyndt at ryge og fanen kørte afsted på fuld drøn, selvom den kun stod på speed 1. Vi gik ud til vores store kummefrysere og her stod vores volt regulatorer og var sat på overarbejde. De stod og brummede og det røg fra den ene. Vi blev hurtigt enige om at slukke på hovedafbryderen, så at alle vores elektriske apparater ikke blev ødelagt. Kristian rakte ud efter kontakten, men måtte helt i knæ, da et kæmpe stød gik gennem hans krop. AV! I ført klipklappereog gummi skruetrækker lykkedes det os til sidst at slukke strømmen..

Dagen efter kørte drengene ned til Volta River Authority for at høre, hvad der var sket. Der overværede de en mishandling af frøer – de blev simpelthen smidt i vandpytter for at teste, om der var strøm i jorden...hmmm! Mændene som stod og arbejdede på problemet, sagde at den ene halvdel af Tumu havde fået afbrudt strømmen i løbet af natten, mens den anden halvdel havde fået sendt alt for mange volt gennem deres ledninger. Vi hørte til den sidstnævnte gruppe.

Resultatet af denne vilde nat blev, at tre A/C’s gik i stykker, flere mobil opladere, computer opladere, dvd’en, oplader til Kristians trimmer og Astrids Mp3 afspiller og samtlige elpærer i huset gik i stykker. To af A/C’s kunne laves for et mindre beløb af en rigtig dygtig mand, som udtrykte sig således efter at have lavet dem: ”I don’t believe there is a A/C in Tumu that can defeat me!”

Fremover husker vi at hive alle elektriske apparater ud af kontakten inden vi går i seng!

Safari beach Lodge

I slutningen af juni tog vi et par dage ved kysten i forbindelse med, at vi skulle hente Silje og Rasmus i Accra. Vi havde booket en front beach suite på Safari Beach Lodge, som er en virkelig smuk øko-luksus lodge. Alt er lavet i naturmaterialer og vores suite (eller hytte) lå helt ned til vandet. Selvom vi havde bestilt et af de dyreste værelser, kostede det kun omkring 250 kr - det er vildt billigt at bo på hotel her i Ghana.

Det var simpelthen så smukt og lodgen lå helt øde ned til den mest fantastiske hvide sandstrand med palmer hele vejen. Det var skønt at koble helt af et par dage..

Den sidste dag på ferien, blev vi inviteret til et bryllup af et par, som også boede på lodgen. Vi havde ikke mødt dem før, men de havde besluttet at blive gift på stranden helt uden familie eller venner. Vi var to andre par på lodgen og vi blev så de eneste gæster til brylluppet sammen med et par ghanesiske tjenere.. Idéen om et lille privat bryllup på stranden i smukke omgivelser var egentlig meget romantisk, men det endte simpelthen med at blive så kikset.. For det første måtte de vente i flere timer på præsten, da ham deoprindelig havde en aftale med, ikke dukkede op. Så brudeparret endte med at sidde i restauranten i deres bryllupstøj på deres bryllupsdag og spille Kalaha!! Da præsten endelig kom og vielsen var overstået, skulle der tages sindsyg mange billeder - også hvor vi var på! Så nu florerer vi rundt på et helt fremmed pars bryllupsbillder!! Hmm det var virkelig en mærkelig oplevelse...Men en skøn skøn ferie :-)

 

Lille opdate fra Tumu

Hold da op, så gik der lige et par måneder mere.. Tiden flyver simpelthen fra os og vi glemmer helt at få opdateret vores blog - sorry! De sidste par måneder har været prægetr af overlap, da vi har hentet vores to nye kollegaer, Silje og Rasmus, og samtidig har sendt Kari og Kristian afsted til Danmark.
Vi er her i Ghana - samtidig med vores nuværende projekt - igang med at oprette et nyt projekt. Der er nogle, som arbejder rigtig hårdt derhjemme på at formulere et nyt projekt, og så hjælper vi hernede til med alt det praktiske. Det betyder, at vi i næste uge skal holde en stor workshop for en masse NGO'er, der er med i netværket Coalition of NGO's in Health. Meningen er, at vi skal kapacitetsanalysere Coalition for at finde ud af, om de er stærke nok til at danne partnerskab med IMCC i et fremtidigt projekt. Vi har besluttet selv at stå for workshoppen, så lige nu har vi travlt med at læse på diverse dokumenter, så vi er helt sikre på, hvordan man laver en sådan analyse. Det bliver vildt spændende og vi glæder os til at afholde den!
Næste uge "vender vi tilbage" til vores nuværende projekt her i Tumu og vi starter ud med at lave en behovsanalyse af alle officerene på sundhedsadministrationen. Så bliver det nemmere at danne et overblik over de træninger vi skal igang med det næste halve år. Det kan f.eks være computertræninger (excel, word, google), teambuilding, time management osv.
Derudover er vi ved at slutte et studie omhandlende folks viden, holding og opfattelse af malaria og dets forebyggelse. Studiet har vi lavet sammen med to NGO'er, hvor vi selvfølgelig primært har stået på sidelinien og ladet dem udføre selve studiet. I morgen skal vi til en Validation Workshop, hvor resultaterne fra studiet bliver præsenteret for relevante stakeholders (andre NGO'er, sundhedsadministrationen, hospitalet m.m), som får lov at stille spørgsmål og komme med input til recommendations og ways forward inden rapporten bliver skrevet færdig.

Som I kan høre sker der alligevel lidt her på projektet, og vi synes det er rigtig fedt at få lov at arbejde med alt dette. Man lærer sindsyg meget af at være afsted og få lov at lave noget praktisk arbejde!

Begravelsesfest

Her i Tumu er en begravelse en stor ceremoni, hvor der godt kan komme flere hundrede gæster. Begravelserne ligger ofte i foråret, inden farming season starter, så flest mulige folk har mulighed for at deltage. Vi har været til to begravelser, begge var familiemedlemmer til vores ene vagtmand. Som I kan se på billederne er der virkelig mange mennesker, og alle bliver tilbudt mad og drikke, så det er en dyr fornøjelse for værtsfamilien. En traditionel begravelse strækker sig gerne over ca tre dage, hvor den første er "sørge-dagen" og de to næste fejrer man den afdøde med dans og trommer og gerne lidt skarpt til ganen :-)

Diverse fra vores arbejde

Her er lidt blandet billeder fra vores arbejde her i Ghana. Nogle er ude fra vores sub distrikt, Nabulo, hvor vi engang i mellem hjælper til med at organisere alle deres papirer, laver halvårs planer eller tager med på outreach (der hvor personalet tager ud og vaccinerer og vejer børnene eller f.eks laver oplysning om malaria, hiv/aids osv.). Der er også billeder fra vores tur til Navrongo Health Research Center, hvor vi deltog i en 3 dages træning i operationel forskning sammen med både NGO'er og folk fra sundhedsadministrationen og hospitalet.

Tumu Kouro

I forrige uge tog vi alle fire til Wa for at overvære en officiel ceremoni, hvor høvdingen i Tumu (Tumu Kouro) blev indsat som medlem af The Upper West House of Chiefs. Det var en meget fin begivenhed, hvor alle de fine herrer var inviteret. Vi sad sammen med lægen fra Tumu, Dr. Zach og ellers følte vi os lidt fremmede blandt alle disse mennesker. Men det var sjovt at overvære, især når det kun er i kraft af vores arbejde for IMCC, at vi bliver inviteret til den slags begivenheder. "Almindelig" rejsende får ikke den slags oplevelser. Det var også vores første møde med høvdingen, da han til daglig bor og arbejder i Accra og derfor ikke er så meget i Tumu.

Efter den officielle ceremoni blev vi inviteret til forfriskninger (læs: øl og whisky). På billederne kan i bl.a. se Kristian og Kari, som lige har drukket et glas whisky med høvdingen - naturligvis efter først at have ofret en sjat til moder jord (eller vore forfødre, eller tidligere høvdinge, eller...) der blev ihvertfal hældt lidt ud på jorden :-) Rigtig hyggelig dag med nye oplevelser!

Picnic ved Tumu Dam

Nazinga

I går besluttede vi os, sammen med Kari og Kristian, for at tage til Nazinga, som er en lille nationalpark i Burkina Faso, der huser en masse elefanter. Vi havde endnu ikke haft fornøjelsen af at være på safari under vores ophold i Ghana, så det var helt sikkert på tide! Nazinga ligger blot 1,5 times kørsel fra Tumu, hvis man kører ad "smuglervejen" vel at mærke. Så allieret med Danladi, vores gode ven og sundhedsadministrationens chauffør, var vi helt trygge ved udflugten. Vi havde også inviteret hans kone og hans skønne skønne datter Haton, så sammen kørte vi afsted tidlig lørdag morgen. Trods den korte vej var det en hård tur gennem et svært fremkommeligt terræn. Det havde regnet en del i løbet af natten, så flere steder var der store vandhuller vi skulle igennem, så det var nødvendigt at sætte 4 hjuls træk til. Men hyggeligt var det og vi fik bestemt set en masse elefanter:-) I Nazinga er der også en lille restaurant, hvor vi spiste frokost. Helt op til restauranten ligger der en kæmpe sø, hvor elefanteren ofte kommer og bader. Især nu her, hvor vi endnu er så tidligt i regnsæsonen, at der ikke ligger vand mange andre steder. Vi fik fornøjelsen af 4 store elefanter, som så ud til at hygge sig i det kølige vand. Mens vi kørte rundt i parken fik nogle af os lov at sidde på taget og det var skønt med lidt luft og god udsigt. Så selv om det ikke var en safari tur spækket med det rige dyreliv, man kan opleve i Østafrika, så var det bestemt super hyggelig dag. Her er lidt billeder fra turen:

NID og Kalaxi

Da vi startede på projektet her i Tumu, fik vi "tildelt" et subdistrikt, Nabulo, som vi skal støtte gennem vores ophold her i Ghana. I hvert subdistrikt ligger der en sub klinik, som skal hjælpe befolkningen med simple former for behandling ved sygdomme - de fungerer lidt ligesom en praktiserende læge. Det er sygeplejersker(community nurses), som arbejder på klinikken og oftes er der kun 1 eller 2 i hver klinik. Hospitalet i Tumu er det eneste i hele distriktet, så med lange afstande og dårlige veje, kan det ikke altid lade sig gøre for patienterne at tage helt ind til Tumu. Derfor er der blevet oprettet disse Health Clinics, der som sagt kan varetage lidt mindre alvorlige opgaver. Til hvert subdistrikt hører der en del communities under og hvert år (nogle gange to gange om året) under NID (National Immunisation day) skal personalet med hjælp af frivillige, ud og vacciniere alle børn under 5 år for polio. Når et barn er blevet stukket, bliver deres negl malet sort, så man kan checke om et barn er blevet vaccineret.

Sundhedsadministrationen, hvor vi har vores kontor, kører ud og monitorerer sundhedspersonalet, for at sikre sig, at de har vaccineret alle børnene. I april var vi med sundhedsadministrationen med ude og foretage denne monitorering og det var sjovt at se, hvordan de arbejder og blive sat ind i de procedurer, som er i forbindelse med NID.

Her i maj er der igen NID og denne gang valgte vi at støtte vores subdistrikt og tage med ud tidligt om morgenen for at hjælpe med selve vaccinationen (nok mest det med at male neglen!). Vi mødte på sundhedsadministrationen kl. 5 om morgenen for at læsse bilen med div. papirer, vacciner og isblokke til kliniken, og desuden skulle vi også have en motercykel på ladet, til den videre tur. Vi skulle nemlig ud til en lille landsby, som hedder Kalaxi. Den ligger rigtig langt ude, og i rengtiden er den helt afskåret fra resten af distriktet. Man kan kun komme derud på motorcykel og der er ikke nogen rigtig vej, men man kører igennem bushen for at komme derud. To gange skal man krydse det, som i regntiden er floder, men nu kun en masse løst sand. Derfor er det nødvendigt at transportere sin motorcykel over floden i en kano, for så at fortsætte på virkelig svært terræn inden, man når Kalaxi. Heldigvis er vi endnu så tidligt i regnsæsonen, at der ikke lå meget vand og vi kunne køre hele vejen. men det var en rigtig hård tur derud - især når man var to på en motorcykel.

Men det var en rigtig stor oplevelse at være med til og det var fedt at få lov til at komme så tæt på befolkningen og alle de søde børn :-) Mange af dem blev bange for de to hvide lige i starten og nogle mødre gemte deres børn væk, da de forbinder sundhedspersonalet med grædende børn pga. smerter ved vaccinering. Så det er ikke nemt for det hårdtarbejdende sundhedspersonale, men det lykkedes dem at vaccinere de fleste børn samt at give nogle af de nyfødte vitaminer.

Efter turen til Kalaxi spiste vi frokost med Rauf (In Charge på Nabulo sundhedsklinik) og Charles, som arbejder på klinikken i Santijan, der hører under Nabulo. Vi havde lavet kylling hjemmefra, og så hjalp vi med at lave Yollof rice til (ris kogt i olie og en hele masse chili og tomat)

Vi var virkelig trætte, da vi kom hjem efter en meget lang, men sjov og oplevelsesrig dag! Her er lidt blandet billeder fra de to NID:



FERIE FOR FØRSTE GANG!!

Har vi husket Trangia sættet? og spritten? hvad med lommekniven og lommelygterne? Vi skal også huske reb og skovl... Ja der er nok at huske på inden, man endelig kan drage afsted på sin første ferie i Ghana... Nuvel, nu er bilen pakket og synet godt efter. Bilen har masser af olie, vand og luft i dækkene og vi har forsynet os selv med det bedste slik, der kan fremskaffes i Tumu, hjemmelavet sandwiches og et par Red Bull (Ja det kan faktisk skaffes i Tumu) og så går turen øst over ned mod Accra, med et par vel gennemtænkt og planlagte stop undervejs.

Første stop på ferien var i Hohoe. Her havde vi læst os frem til, at Ghanas største og højeste vandfald skulle lige, ikke mange kilometer væk ved en lille landsby, der hedder Wli. Vi pakkede rygsækken med lidt vand, et par kiks og vores kamera og så var det afsted.

Vi besluttede os for at se både "Lower Falls" og "Upper Falls". Det kostede lidt ekstra og krævede godt nok en ung frisk guide (modsat de gamle garvede, som kun besøgte "Lower Falls"), men det tænkte vi ikke mere over. Efter små 25 min gang stoppede guiden op og fortalte os, at vi kun var ca 1 min fra "Lower Falls", men han anbefalede, at vi lige gik op og så "Upper Falls" først. Ja ja ingen problem der tænkte vi... Vi fik en vandre stav stukket i hånden og efter ca. 2 timers lodret bjergbestinging, kom vi frem til det mest fantasktiske vandfald. Vi fandt hurtigt ud af, at vi slet ikke havde nok vand med. Sveden løb af en, så vi mistede virkelig meget væske undervejs og det var noget af det hårdeste, vi nogensinde har prøvet! Ikke mindst fordi, vi var ret uforberedte på den hårde tur. Men heldigvis var der virkelig smukt, da man endelig nåede frem og man glemte næsten, at ens tøj var gennemblødt af sved, man havde ondt i føder, arme, ben ja muskler man ikke vidste, man havde og at man også skulle hele vejen tilbage igen. Sikke en tur, men det var det hele værd! Især da man kom ned til Lower Falls og så, at der var pakket med turister! Helt modsat det første vi så, som lå helt øde og urørt. Smukt!

Efter et par hjulskift og et par dages restituering i Hohoe, gik turen til Akosombo, hvor Vest Afikas største dæmning "Akosombo Dam" ligger. Her stod den på ren afslapning på "Aylos bay". Et fantastisk lille hyggeligt hotel, som ligger helt ud til vandet. Vi fik et værelse med en tilhørende flydende terrasse. Et super hyggeligt sted at indtage morgenmaden samt nyde et glas rødvin :-)  Små 10 min. kørsel væk lå Volta Hotel, som er det bedste hotel i øst Ghana. Og hvilket hotel. Der var svømmingpool (som vi gladeligt brugte hver dag), god service, lækkert mad på menuen og alt i alt luksus. Det var nogle dyre værelser, men vi valgt at forkæle os selv med en enkelt overnatning, inden turen gik videre til Accra.

I Accra fik vi den storbys ferie, vi også ville have. Vi boede på et dejligt hotel, fik købt tøj og spiste på gode indiske og italienske restauranter. Vi fik gode burger, sandwiches og smoothies. Og så fik vi handlet ind til vores madlager hjemme i Tumu.

FANTASTISK FERIE!!
Glæder os til at vise Ghana frem til vores venner og familier, der kommer på besøg.

Elefanter på vejen!

En helt almindelig søndag, ville vi køre til Ouaga for at handle lidt ind. Vi har kørt vejen et par gange før uden at støde på noget videre interessant. Men lige pludselig, helt ud til vejen, stod to kæmpe elefanter!! De var virkelig flotte og stod og spiste uden at lægge mærke til noget.. Der var en lille grøft mellem vejen, hvor vi holdte og elefanterne opholdte sig, så vi turde køre helt tæt på, velvidende at vi kunne nå at stikke af inden de store kræ kunne komme efter os. Så vi holdte kun ca 5 meter fra dem! Desværre havde vi ikke fået vores kamera med, da vi jo bare skulle handle ind, så vi måtte nøjes med kameraet på min meget gamle telefon - men det var bedre end ingenting!  Da vi endelig kom til Ouaga var supermarkedet lukket, og havde det ikke været for det smukke syn af elefanter, havde vi kørt 6 timer forgæves! Men de var hele turen værd :-)

Så her får I lige et par billeder af det første (men absolut ikke sidste) syn af elefanter:

Godt og blandet :-)

For snart to mdr. siden folede vores ged Foli to små skønne kid. Desværre har hun haft lidt svært ved at leve sig ind i moderrollen, så kiddene fik slet ikke nok at spise. Kristian syntes, at Astrid var et værre pylrehovede, men heldigvis fik hun opbakning fra deres to IMCC kollegaer, da de vendte tilbage til Tumu. Så pigerne måtte ud og købe modermælkserstatning, og så fodre kiddene 4 gange dagligt:-) De er blevet så store og fine. Derudover har vi også fået en lille kattekilling til familien og så har vi endnu engang været på krokodille besøg, hvor Astrid endelig tog mod til sig til at røre de farlige kræ! Her er et par billeder af vores dyreliv :-)

Da vi jo ikke kan leve af ris og grøntsager hele tiden, så bliver man jo nødt til at slagte et dyr i ny og næ:-) Her er et par billeder af et får, som blev slagtet til fordel for en lækker ghanesisk lightsoup! Det var noget af en oplevelse at overvære, især da fåret, efter at have ligget død i flere minutter, rejste sig op og løb som en anden hovedløs høne!! Nøj, vi blev forskrækket.. Der er også et par billeder af et kæmpe vildsvin, som vi har købt et stort stykke af. Vi glæder os meget til at smage det;-)

Her til sidst kommer der lige et par billeder af vores hus i Tumu. De ligger allerede på facebook, men nu får i dem også lige her!

Independence Day & Para-Gbeile festival

Så er der igen nyt fra de sidste par ugers begivenheder i Tumu!

D. 6 marts fejrer Ghana Independence Day. I Tumu fejres dagen på det lokale fodbold stadium, hvor forskellige grupper laver en flot march opvisning, lige fra skolebørn i alle aldre til politiet, slagtere, frisører m.m. Det var virkelig flot at overvære, og man kunne se, at de alle havde brugt lang tid på at øve sig! Der var rigtig mange mennesker samlet den dag - og vi var så heldige at sidde med de "fine herrer" i skyggen, da vi jo betragtes som en del af Sundhedsadministrationen. Efter opvisningen var der konkurrencer i form af tovtrækkeri og dagen blev slutttet af med en fodboldkamp.




Dagen inden havde der været Health Walk i Tumu. Vi ville meget gerne have deltaget, men havde taget fejl af tidspunktet, så kom al for sent - ups! Vi troede det startede kl.8 og som de ghanesere, vi jo (i sindet) er blevet med tiden, troppede vi op omkring kl.9! :-) Desværre var de startet kl.5-6 om morgenen, så det hele var overstået.. Men nu, hvor vi alligevel var stået tidligt op en lørdag morgen og havde kamaraet over skulderen, besluttede vi os for en gå en tur rundt i Tumu og tage lidt billeder. Det var super hyggeligt og vi fik set nogle lidt andre dele af byen end når man kører rundt i den store bil.



Weekenden efter var der Para-Gbeile festival i Tumu. Er ikke helt klar over, hvad man præcis fejrer, men det var et stort arrangement, som indebar masser af trommer og dans. Det var rigtig sjovt at se de forskellige grupper danse, men da det var den varmeste weekend indtil videre, så kunne vi slet ikke holde ud at være der hele dagen. Desuden ville der blive slagtet en ged ved at en person skulle bide halsen over på den, mens den stadig var levende - ved ikke hvorfor de synes det er sjovt??! Jeg synes det er mega ulækkert og ville bestemt ikke overvære det, så efter et par timer tog vi hjem, og kunne glæde os over at have set en masse skøn dans :-)



I sidste uge stod den på motorcykel træning. Vi har jo to motorcykler i huset, og det er til tider meget nemmere at bevæge sig rundt på dem frem for bilen og så er det jo nødvendigt med lidt træning i det Tumunesiske terræn! Desuden skal alt sub distrikt personalet have et "Riders for Health" certifikat, så IMCC afholder to gange om året en træning, hvor vi også inviterer dem. Kristian og jeg deltog og det var virkelig sjovt. Vi havde smu-øvet en lille smule inden, så Kristian havde lært mig lidt om, hvordan motorcyklen virkede. Vi havde slet ikke tænkt på at tage solcreme på - hvilket jeg nu fortryder bitterligt!!! - og derfor blev vi rigtig forbrændte første dag. Vi er jo slet ikke vant til at være udenfor i så mange timer og solen er virkelig blevet kraftig! Æv æv - så med helt røde arme, måtte vi begge have langærmet bluser på de næste to dage. Men på trods af forbrændinger, var det nogle meget succesfulde dage og vi er nu (begge to!) super seje til det der med motorcykler. Vi har både kørt i vand, i sand, på bakker, slalom mellem sten (både siddende og stående), så nu er vi klar til vejene i Tumu :-)



Denne weekend har vi igen haft et par dage i Burkina Faso. Vores køkkenhylder trængte til lidt opfyldning og også vores egne energi depoter trængte til lidt af et energi boost! Vi har jo været alene på projektet den sidste måned og det har til tider været hårdt, men helt sikkert også udfordrende på den gode måde :-) Man lærer en hel masse, når man bliver "tvunget" ud i situationer, som man bare skal tage stilling til. Når man er hjemme i huset, er man aldrig helt alene. Der kommer hele tiden folk forbi med ønsker af diverse art. Forleden weekend kom der en ung pige forbi. Hun manglede penge til hendes skolebøger og hun kunne ikke søge hjælp hos hendes familie. Hun stod med tårer i øjnene og bad om penge. Det var svært at sige nej, men jeg gjorde det med en stor klump i halsen. Vi havde inden vi kom herned aftalt, at vi ikke ville give nogle penge. Vi ved at det hurtigt ville rygtes, at IMCC laver privat velgørenhed og den rolle har vi ikke lyst til at få. For hvordan skal man kunne forsvare at hjælpe den ene frem for den anden??
Mange kommer også bare forbi for at hilse, hvilket jo er rigtig hyggeligt, men nogengange er det også rart, bare at tage væk og være sig selv.
I morgen bliver vi igen fuldtallige på projektet og det bliver godt med et ekstra sæt hænder - ikke mindst til at dele nogle af de lidt mere kedelige arbejdsopgaver.
I næste uge er der NID (National Immunisation Day), så der skal vi med ud i de små sub distrikter og støtte op om vaccination af alle børn under 5 år. Da ingen af os er mediciner, må vi naturligvis ikke hjælpe til med selve vaccinationen, men vi støtter med transport, måske noget vand og en hel masse støtte til alle de dejlige børn, som ikke synes det er sjovt at blive stukket :-)

Det var alt for denne gang - Astrid :-)

Lidt forskellige billeder fra Ghana

Burkina Faso tur-retur!

Så er vi vendt hjem efter en weekend i "paradis" :-)
Det er en ret surrealistisk oplevelse at tage til et af verdens fattigste lande, for at få fyldt ens køleskab og hylder i tørvarer lageret op. Men ikke desto mindre er dette en realitet.
Blot 3 timers kørsel fra upåagtet Tumu, hvor højdepunktet er Jobo marked (hver 6. dag), hvor der kan købes friske tomater, løg, chili, agurker, salat og kartofler, ligger Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Og denne by er virkelig et "paradis" efter 2 mdr. i Tumu. Her er hoteller med POOL, lækre restauranter (franske, italienske, libanesiske, afrikanske osv), lækre butikker og kæmpe indkøbs-centre med alt hvad hjertet begærer. For at komme ind i Burkina Faso skal man lige igennem 3, nogen gange 4 grænseposter. Den første er for at komme ud af Ghana. Her skal udfyldes papirer og modtages stempler. Næste post er ved Burkinas grænse. Her skal man igen udfylde papirer og igen modtage stempler. Sidste stop, er for at få lov til at medbringe bilen. Her skal man endnu en gang udfylde papirer, modtage stempeler og så betale 5000 cfr. (ca.60kr). Men så er man ellers også klar til at besøge Burkina Faso. Det hele skal i øvrigt gentages på vej hjem. Hvis I undrer jer over, hvor den 4 grænsepost bliver af, så er dette blot en hjemmelavede grænsepost (læs: et reb tværs over vejen) hvor der står to mænd, som gerne vil have man køber et eller andet med hjem til dem. "Anything, water, something" siger de, mens man kigger undrende på dem. Havde, af mit gode hjerte, faktisk købt to flasker vand til dem, men de stod der ikke på tilbage vejen. Det var jo også søndag..!
Nå, men det er altså muligt, at køre små 3 timer og så står man i et afkølet supermarked og smager på den ene ost efter den anden og prøver at overskue, hvilken lækker spegepølse, man skal købe med hjem til Tumu, efter man næsten lige er kommet op af den dejlige pool. Efter det svære oste valg, hopper man over og vurdere hvor meget frisk-hakket oksekød, man har plads til i Land Cruiseren. Heldigvis for os, der godt kan lide kød, kan jeg berette, at der i hvertfald er plads til 10 kg hakket oksekød, en hel masse ost, spegepølse, gode franske vine, chips, slik og andet godt.
Nå ja hotellet (med pool) var da, ej at forglemme, fantastisk, men jeg må indrømme, at det var det store udvalg af gode råvarer, der gjorde størst indtryk - ihvertfald på mig! Men vi boede på et rigtigt fint og lækkert hotel. Her var varmt vand, internet, aircon samt en lækker pool og en restaurant. Det er med garanti ikke sidste gang, vi er at finde i Ouagadougou....

Astrids og Kristians Blog

Velkommen til vores blog.

Dette bliver det første af forhåbentlig mange spændende blog indlæg fra vores side. Vi har lige fået anskaffet os et Vodafon Mobilt Internet, som forhåbentligt vil være mere samarbejdsvillig mht. upload af billedere osv.
Som tiden dog flyver afsted. Vi har kun tilbragt lidt over en mdr. i Ghana og har allerede fået rigtig mange uforglemmelige oplevelser! Vi havde bl.a. en weekend, hvor vi lørdag morgen var med til at fejre de afdøde høvdinger af Tumu og søndag morgen deltog vi i en af høvdingsønnernes bryllup. Udover disse festlige indslag, har vi også brugt meget tid på at lære vores samarbejdspartner at kende samt de få, der er ansat til at passe på vores hus, såsom vagtmænd og rengøringsdame.
For vores egen fornøjelses skyld kørte vi en enkelt søndag til en by der hedder Paga. Her kunne man bl.a. trække en levende krokodille i halen og bagefter sidder på hug henover den. Det skulle bare prøves. Vi kørte ca. 130 km for at få fornøjelsen af dette, men det blev hele turen værd, da vi på til bagevejen, kom fordi en "stor" by der hedder Navrongo. Her kunne man nemlig købe frossent kylling, som ellers længe havde været udsolgt i Tumu. Og da det så ydermere lå i seperate pakker og ikke sammen med fisk som i Tumu, så købte vi 10 kg frossen kylling. JA TAK!!!
Ellers er den sidste tid gået med en masse farvel sittings, eftersom Simon og Kirsten tager hjem til Danmark. Og der var virkelig mange der ville sige farvel til de to. Samarbejdspartnere, ansatte, venner, høvdinger og hvad har vi. Men hyggeligt har det været og en god undskyldning for at drikke et par øl og networke lidt.
Det var vist alt for denne gang. Husk at tjekke bloggen ud en gang imellem, Måske er der noget der fanger jeres interresse.