Independence Day & Para-Gbeile festival

Så er der igen nyt fra de sidste par ugers begivenheder i Tumu!

D. 6 marts fejrer Ghana Independence Day. I Tumu fejres dagen på det lokale fodbold stadium, hvor forskellige grupper laver en flot march opvisning, lige fra skolebørn i alle aldre til politiet, slagtere, frisører m.m. Det var virkelig flot at overvære, og man kunne se, at de alle havde brugt lang tid på at øve sig! Der var rigtig mange mennesker samlet den dag - og vi var så heldige at sidde med de "fine herrer" i skyggen, da vi jo betragtes som en del af Sundhedsadministrationen. Efter opvisningen var der konkurrencer i form af tovtrækkeri og dagen blev slutttet af med en fodboldkamp.




Dagen inden havde der været Health Walk i Tumu. Vi ville meget gerne have deltaget, men havde taget fejl af tidspunktet, så kom al for sent - ups! Vi troede det startede kl.8 og som de ghanesere, vi jo (i sindet) er blevet med tiden, troppede vi op omkring kl.9! :-) Desværre var de startet kl.5-6 om morgenen, så det hele var overstået.. Men nu, hvor vi alligevel var stået tidligt op en lørdag morgen og havde kamaraet over skulderen, besluttede vi os for en gå en tur rundt i Tumu og tage lidt billeder. Det var super hyggeligt og vi fik set nogle lidt andre dele af byen end når man kører rundt i den store bil.



Weekenden efter var der Para-Gbeile festival i Tumu. Er ikke helt klar over, hvad man præcis fejrer, men det var et stort arrangement, som indebar masser af trommer og dans. Det var rigtig sjovt at se de forskellige grupper danse, men da det var den varmeste weekend indtil videre, så kunne vi slet ikke holde ud at være der hele dagen. Desuden ville der blive slagtet en ged ved at en person skulle bide halsen over på den, mens den stadig var levende - ved ikke hvorfor de synes det er sjovt??! Jeg synes det er mega ulækkert og ville bestemt ikke overvære det, så efter et par timer tog vi hjem, og kunne glæde os over at have set en masse skøn dans :-)



I sidste uge stod den på motorcykel træning. Vi har jo to motorcykler i huset, og det er til tider meget nemmere at bevæge sig rundt på dem frem for bilen og så er det jo nødvendigt med lidt træning i det Tumunesiske terræn! Desuden skal alt sub distrikt personalet have et "Riders for Health" certifikat, så IMCC afholder to gange om året en træning, hvor vi også inviterer dem. Kristian og jeg deltog og det var virkelig sjovt. Vi havde smu-øvet en lille smule inden, så Kristian havde lært mig lidt om, hvordan motorcyklen virkede. Vi havde slet ikke tænkt på at tage solcreme på - hvilket jeg nu fortryder bitterligt!!! - og derfor blev vi rigtig forbrændte første dag. Vi er jo slet ikke vant til at være udenfor i så mange timer og solen er virkelig blevet kraftig! Æv æv - så med helt røde arme, måtte vi begge have langærmet bluser på de næste to dage. Men på trods af forbrændinger, var det nogle meget succesfulde dage og vi er nu (begge to!) super seje til det der med motorcykler. Vi har både kørt i vand, i sand, på bakker, slalom mellem sten (både siddende og stående), så nu er vi klar til vejene i Tumu :-)



Denne weekend har vi igen haft et par dage i Burkina Faso. Vores køkkenhylder trængte til lidt opfyldning og også vores egne energi depoter trængte til lidt af et energi boost! Vi har jo været alene på projektet den sidste måned og det har til tider været hårdt, men helt sikkert også udfordrende på den gode måde :-) Man lærer en hel masse, når man bliver "tvunget" ud i situationer, som man bare skal tage stilling til. Når man er hjemme i huset, er man aldrig helt alene. Der kommer hele tiden folk forbi med ønsker af diverse art. Forleden weekend kom der en ung pige forbi. Hun manglede penge til hendes skolebøger og hun kunne ikke søge hjælp hos hendes familie. Hun stod med tårer i øjnene og bad om penge. Det var svært at sige nej, men jeg gjorde det med en stor klump i halsen. Vi havde inden vi kom herned aftalt, at vi ikke ville give nogle penge. Vi ved at det hurtigt ville rygtes, at IMCC laver privat velgørenhed og den rolle har vi ikke lyst til at få. For hvordan skal man kunne forsvare at hjælpe den ene frem for den anden??
Mange kommer også bare forbi for at hilse, hvilket jo er rigtig hyggeligt, men nogengange er det også rart, bare at tage væk og være sig selv.
I morgen bliver vi igen fuldtallige på projektet og det bliver godt med et ekstra sæt hænder - ikke mindst til at dele nogle af de lidt mere kedelige arbejdsopgaver.
I næste uge er der NID (National Immunisation Day), så der skal vi med ud i de små sub distrikter og støtte op om vaccination af alle børn under 5 år. Da ingen af os er mediciner, må vi naturligvis ikke hjælpe til med selve vaccinationen, men vi støtter med transport, måske noget vand og en hel masse støtte til alle de dejlige børn, som ikke synes det er sjovt at blive stukket :-)

Det var alt for denne gang - Astrid :-)