Farvel Tumu!

Idag er det vores sidste dag i Tumu og vi har efterhånden fået pakket det meste, så vi er klar til afrejse i morgen tidlig. Det er en rigtig mærkelig fornemmelse at være så tæt på afslutningen af et helt uforglemmeligt ophold.

Som det sidste indlæg på bloggen, vil jeg poste lidt blandet billeder fra vores private afskedsfest i huset. Vi havde fået Danladis kone Rita til at lave mad og så havde vi arrangeret slå-katten-af-tønden. Det var en stor succes og festen varede helt til kl.5 om morgenen! Det var en perfekt afsked med vores venner her i Tumu.

Som jeg skrev igår, har vi fået en del traditionelt tøj i afskedsgaver. Til festen modtog vi også en del - læg især mærke til det skønne gule og orange outfit, som vi fik af Rauf. Han havde brugt meget tid på at få lavet tøjet til os og selvom det ikke er noget vi kommer til at bruge i DK, så betyder det rigtig meget for os. Så vi tager det med hjem og gemmer det som minde om vores ophold og venskabet med Rauf.

Der er mange flere billeder, som jeg gerne ville dele med jer, men dme må I have til gode, til vi kommer hjem. I aften laver vi afskedsmiddag til Kirsten, Kenth, Kasper, Silje og Rasmus og så er vi klar til at køre i morgen tidlig.

Vi ses i Danmark om et par dage!

En nat i Nabulo

Så er dagene ved at være talte her i Tumu. Det er ikke fordi jeg egentlig gider bruge den sidste tid på bloggen, men jeg synes alligevel ige, at I skulle have lidt af de allersidste billeder med. Som jeg skrev sidst, så laver vi virkelig meget i øjeblikket - sociale sammenhænge, afskedsfester m.m. Så derfor har vi også rigtig mange billeder, men alt for lidt tid til at lave blogindlæg!

Igår tog vi med Rauf og Jamilla til Nabulo for at sige rigtig farvel. Vi har tilbragt en del tid i Nabulo gennem de sidste 14. mdr, så Rauf ville gerne holde en lille fest for os. Han havde inviteret alt hans personale til mad og drikke, taler og et par gaver. Vi har efterhånden fået en del traditionelt tøj i afskedsgaver de sidste par uger og også folkene i Nabulo havde købt noget til os.

Da vi ankom fredag eftermiddag tog rauf os en tur rundt i Tumu for at se "byen" og hilse på landsbyen overhoved. Her er Kristian og Rauf i et klasselokale på landsbyen skole

Det var hyggeligt at gå rundt og se, hvordan folk bor i lerhytter og pumper vand fra den nærliggende vandpumpe.

Det var meget afslappende i Nabulo og vi følte det lidt som at være på ferie eller lejrskole..

Vi havde selv madbragt madras og myggenet, så vi kunne overnatte der. Det var lidt en speciel oplevelser, og vi er jo noget forvante med vores store senge og aircons.. Om aftenen lavede Jamilla ris og kylling til os og vi hyggede os med øl og kortspil.

D. 14 februar var det jo Valentines Day og det er en stor fest her i Tumu. Rauf havde sagt, at han ville fri til Jamilla den dag. Vi havde dagen forinden været ude i Jamillas families landsby og officielt bedt om hendes hånd. Det foregik ved en masse forhandlinger med familiens overhoveder og udveksling af gaver og penge. Så egentlig var de blevet gift (eller nu kan ingen andre i hvert fald bede om Jamillas hånd, da hun tilhører Raufs familie), men Rauf ville stadig gerne give hende en ring. Det var en hyggelig aften og Jamilla blev meget rørt over det.

Det blev de billeder og historier for idag, men vi har mange flere, jeg gerne vil nå at lægge ind, inden vi rejser hjem. Blandt andet fra vores afskedsfest her i huset, som var en rigtig sjov aften / nat, hvor vi sagt farvel til alle de skønne mennesker, som vi har mødt her i Tumu.

De sidste oplevelser!

Der er virkelig sket meget de sidste par uger her i Tumu. Næsten hver dag er vi afsted til et socialt arrangement eller andre aktiviteter. Det er skønt at få alle de sidste oplevelser med og vi nyder den sidste tid her i Ghana. OM lidt over to uger er vi på vej mod Danmark, det er næsten ikke til at forstå!

Vi har valgt at lægge lidt blandede billeder ud fra nogle af de begivenheder, som vi har deltaget i de sidste par uger.

Rauf kom en dag forbi huset med en lille gave, som han havde taget med helt fra Nabulo! Den blev slagtet med det samme, men ligger stadig i fryseren og venter på, at vi inviterer Rauf på lidt stegt perlehøne :-)

I slutningen af januar deltog Kristian og jeg i årets distriktkonference på sundhedsadministrationen. Her skulle vi fremlægge alle de aktiviteter, som IMCC havde været med til i år 2011.

Efter den sidste dag, var vi inviteret til "personale-fest" om aftenen på sundhedsadministrationen. Alle de ansatte fra de små sundhedsklinikker og nogle fra hospitalet var mødt op til mad & drikke, dans & musik. Det var en super hyggelig aften, hvor vi fik snakket og danset og der blev heldigvis holdt lidt igen med de lange taler, som ghaneserne ellers er så glade for...

Dagen inden distriktskonferencen blev vi inviteret til fødselsdag hos Danladis datter, Hatton. Hun blev 2 år og vi havde for lang tid siden købt en lille kjole til hende i Accra. Den passede helt perfekt ;-) Vi havde også fået lavet en lille bog til Danladi med forskellige billeder af os og ham. Det er en tradition at dele billeder ud til folk, når man rejser herfra. Vi synes det var lidt sjovere med en "rigtig" bog, som han kan gemme i lang tid. Jeg tror han blev rigtig glad for den og syntes det var sjovt fundet på.

I den følgende weekend skulle Ghana spille landskamp mod Mali. Der er i øjeblikket Africa Cup of Nations og Ghana er blandt favoritterne til at vinde. IMCC har også et sundhedsprojekt kørende i Mali, så det var en rigtig vigtig kamp for os at vinde - og det gjorde vi selvfølgelig også! :-) Vi tog ned på Community Center sammen med Rauf og Saani (som er ernæringsofficer på sundhedsadministrationen) for at se kampen. bagefter fejrede vi sejren på den lokale bar Tennis sammen med byens Doctor Zak.

Søndag morgen var der Late Chief Funeral. Vi deltog også sidste år og det er en dag, hvor man fejrer de afdøde høvdinge (tror jeg nok...). Alle medlemmer af høvdinge familien - og vist nok også andre, der har lyst - mødes kl.4 - 5 tiden om morgene og danser rundt om det hellige træ nede foran Chief Palace. Mange er klædt ud, drikker, danser og synger til hen på formiddagen. Der bliver også ofret en ged - hvor struben bides over - men ligesom sidste år, så valgte vi at forlade festen, før de nåede så langt!

I forbindelse med denne begivenhed var Tumu Høvding kommet til byen. Han bor ellers til hverdag i Accra, hvor han arbejde som tolder. Det er en tradition, at de nyankomne IMCC'ere besøger høvdingen og giver en gave. Dette lykkedes desværre ikke for Kristian og jeg det første år, så denne gang fik vi aftalt med Danladi (som er medlem af høvdingefamilien), at han skulle inviteres på middag søndag aften. Vi stod klar med lasagne og kolde drikkevarer og så fik alle 6 IMCC'ere mulighed for at aflevere deres gaver. Det var rigtig hyggeligt og slet ikke så formelt, som vi først havde frygtet. Bagefter skulle der selvfølgelig tages nogle fællesbilleder :-)

Den efterfølgende uge stod den mest på rapportskrivning for mit og Kristians vedkommende - dvs. kontorarbejde! Derfor besluttede vi at tilbringe en dag som Amerikansk Peace Core Volunteers og tog til landsbyen Kupulima for at grave huller og lægge vandrør! 29 amerikanere var kommet til Tumu pga dette projekt, som gik ud på at hjælpe de lokale farmere til bedre anvendelse af deres (vand)ressourcer. De havde spurgt om vi ville være med og vi syntes det kunne være lidt sjovt at tage med ud i felten og få lidt jord under neglene :-) Det var interessant at se, hvordan andre internationale organisationer udfører projektarbejde og langt fra det, som IMCC laver til hverdag.

Efter et par hårde arbejdstimer i marken, tog vi afsted til pool og god mad. Blot en halv times kørsel herfra ligger et stort hotel med svimming pool. Det ligger i Burkina Faso, så det er ikke så tit man gider gennem de tre grænseposter for at komme dertil. Men vi tog en enkelt overnatning og nød at slappe af og få lidt af den sidste sol og varme, inden vi skal hjem til kolde DK.

I går lavede vi dansk julefrokost her i huset. Det var lidt specielt at sidde i 35 graders varme, men vi skruede op for A/C'en og satte alle de gode danske retter på bordet. Alt lige fra sild (som desværre mindede mest om puré), æg, tun mousse, fiskefiletter til and (slagtet fra egen gård), leverpostej, brun sovs og kartofler. Det var en hyggelig dag / aften og maden smagte himmelsk!

Som I nok kan se, har det været et par begivenhedsrige uger og det kommer til at fortsætte lige indtil vi tager hjem. På lørdag holder vi vores afskedsfest for venner og bekendte i huset og den sidste uge skal vi både til Nabulo og overnatte, holde afskedssitting for kollegaer på sundhedsadministrationen, til Thassao for at møde vores gode venner Rauf og hans kæreste Jamillas familie m.m. Så før vi ved af det står vi i kolde dk og drømmer os tilbage til sol og varme :-)

Malaria Kampagne

UNICEF har valgt at sponsorere en rigtig stor malaria kampagne i Ghana, som går ud på at uddele myggenet til hele befolkningen. Alle personer i Ghana skal registreres og så uddeles der 1 net til 2 personer. Det er et rigtig stort arbejde for alt sundhedspersonalet, da de nu skal rundt til alle huse i landsbyerne. De må ikke dele nogen myggenet ud, uden at hænge dem op. Så UNICEF har også indkøbt en masse søm og hamre. Bare i vores lille distrikt, Sissala East, er der omkring 54.000 personer - og i hele Ghana omkring 24 mio. mennesker, så det er ikke et helt lille projekt. Vi hjælper sundhedsadministrationen med at monitorer alle de frivillige, som går rundt og registrerer. Hele sidste uge var virkelig smuk med helt blå himmel og høj sol. Alle træer er efterhånden visnet og afgrøder brændt af, men det var alligvel et flot landskab vi kom igennem.

Den første dag var vi en tur i Nabulo og Bawisibelle. Midt i mellem de to "byer" ligger landsbyen Du, hvor Saani, som er nutrition officer på sundhedsadministrationen, kommer fra. Vi besøgte hans hus og hilste på hans mor.

Bagefter blev der også tid til at hilse på høvdingen i Du. Her står han sammen med nogle af de health volunteers, som har registreret befolkningen.

Dagen efter tog jeg med Kirsten (vores nye IMCC kollega, der er kommet sammen med sin mand Kenth for at erstatte Kristian og jeg) og deres søn Kasper til Nabugubelle. Det var den sidste dag, hvor de frivillige skulle rundt i landsbyerne, så alle var næsten færdige. Vi tjekkede op på, om de havde udfyldt skemaerne rigtigt og om de manglede noget. Alt var som det skulle være, så det blev en kort, men hyggelig tur.

Den dag vi var afsted, var der Nabugubelle Marked. Så alle siddse folk havde ventet i langt id på, at der kom en bil og kørte dem ind til markedet. Her er vi nemlig kørt ud i en landsby, som ligger et stykke fra "byen", så der var langt for alle de folk, hvis de skulle gå. Heldigvis var der plads til dem alle i bilen :-)

Juleferie med familien

Kære Alle

Så var det vist på tide med et nyt indlæg! Denne gang bliver det med en masse billeder fra vores skønne ferie med Anette, Vagn og Peter, som var på besøg i 15 dage hen over julen :-)

D. 14 december hentede vi de tre i Ouagadougous lufthavn. Efter at have ventet i flere timer, fik vi endelig øje på dem og vi kunne komme afsted til hotellet. Inden vi tog ud i lufthavnen havde vi bestilt mad hos en tjener på hotellet og forklaret ham, at vi måske liiige kom en halv time for sent (køkkenet lukkede kl.21.30). Han lovede at blive til kl.22 senest, hvilket vi slet ikke troede blev nødvendigt. Men det gjorde det!! Som sagt ventede vi nemlig LANG tid i lufthavnen og vi ankom faktisk først til hotellet kl.23.30. På det tidspunkt havde vi opgivet alt om mad og drikke, men da vi kom frem var der dækket fint op og en tjener kom med det samme og serverede kolde øl. Kort tid efter kom han også med helt varme lammekotelletter og pommes frites - mums!! To af tjenere var blevet og ventet på os, og han sagde at det var først gang, han selv måtte ud og lave mad. Kokken var for længst taget hjem, så vi var virkelig taknemmelige! Sikke en service :-)

Dagen efter tog på på et markede i Ouaga. Vi har været der før og det er et rigtig hyggeligt sted, hvor det er muligt at gå i fred uden at alle folk hiver i en. Alle sidder og arbejder på hver deres kunsthåndværker, både tøj, billeder, figurer m.m. Her er lidt blandet billeder fra markedet:

Efter markedet tog vi et smut på den italienske restaurant i Ouaga og derefter gik turen til Tumu. Det tager kun 3 timer, så vi var fremme sidst på eftermiddagen. Vi tilbragte 3 dage i Tumu, hvor vi fik slappet af og snakket og hygget. Vi var selvfølgelig rundt i byen, så vi kunne vise Nette, Vagn og Peter, hvor vi arbejder, handler ind osv.

 Her bor tømrer Charles, som er god at kende, når der skal bygges møbler, hegn eller nye myggenet

 Kristian bliver nogle gange klippet/barberet her:

Vi skulle naturligvis også en tur på "Jobo", som er det lokale marked, der finder sted hver 6. dag. Her handler vi alle vores grøntsager og frugt

I Tumu kan man købe rigtig meget flot stof. Overalt er der skræddere og det er meget billigt at få syet tøj. Så lige da vi kom herned, købte jeg en del stof, men af en eller anden årsag, har jeg aldrig lige fået taget mig sammen til at gå til en skrædder.... Anette skulle blot være i Tumu 1,5 dag, så havde hun allerede fået syet sig et par bukser! Her sidder hun og Vagn og venter på tøjet:



I Huset har vi to motorcykler, som vi kører på arbejde på næsten hver dag. Peter skulle også lige ha lov at prøvekøre den ene - med fuld supervision fra Kristian selvfølgelig :-)

Fredag aften var vi inviteret til fødselsdagsfest hos vores gode ven Rauf. Menuen stod på en masse øl og så lidt stegt perlehøne og lidt and... Det var en virkelig hyggelig aften, hvor der blev grint og snakket, spillet øl spil og danset til den helt store guldmedalje. Her er et enkelt billede derfra - har en del flere på vores ene kamera, men dem må I få på et senere tidspunkt

Søndag morgen gik turen videre til Kumasi, hvor vi efter en enkelt overnatning skulle til Anomabo. Vejen fra Tumu til Kumasi starter ud med 120 km på jordvej. Ca halvvejs er der en bro. Eller det er måske så meget sagt. Engang var det en bro, men nu er den efterhånden faldet så meget sammen, at der kun er en lille passage, hvor det er muligt at køre over med støtte fra nogle brædder. Det er altid med at holde vejret og håbe, at den holder - hvilket den har gjort hver gang! Men så heldig var denne cola bil desværre ikke - æv!

Vi er bare glade for, at den bil kom før os! Den kære chauffør fra cola bilen fik guidet os den anden vej rundt om broen - den passage var om muligt mindre end den anden. Anette og Vagn steg ud af bilen, men Peter og jeg blev i sympati med Kristian, som jo var tvunget til at føre bilen helskindet over.

Så mens manden pegede den ene vej og Anette ivrigt den anden, gik det smertefrit over broen. Der lød et stort (!) lettelsens suk fra os alle fem, da vi var ovre. Så var det vist også tid til en lille pause :-)

Som sagt skulle vi videre til Anomabo, som ligger helt ud til kysten. Da vi var der med mine forældre, havde der kort forinden været oversvømmelse i Accra som betød, at der lå affald overalt på stranden. Det var virkelig synd, for denne det er virkelig et smukt sted! Denne gang var stranden helt ren og vi fik badet og slikket sol i 4 dage - skønt!

Efter 4 skønne dage ved kysten så tog vi turen til Volta floden, hvor vi skulle fejre jul. Vi havde bestilt på et rigtig lækkert hotel, hvor vi var fri for kryb og kravl - nu hvor det trods alt var jul :) Hotellet har en rigtig lækker pool og her tilbragte vi det meste af tiden

D.24 mødtes vi til et glad rødvin og lidt gaver. Vi havde ikke ønsket os noget, men der var da alligevel et par stykker fra familien og det var dejligt:)

Ved Volta floden er bygget en kæmpe dæmning. Vi har før lagt billeder ud af den, men vi har aldrig fået en rundvisning på dammen. Det gjorde vi denne gang og det var rigtig spændende at se og virkelig utroligt, hvordan hele dæmningen er bygget op og fungerer. Det er noget af et bygningsværk og udsigten derfra er fantastisk!

Ferien sluttede vi af med et par dage i Accra. Hver gang vi er i Accra, er der to restauranter, som vi bare SKAL besøge. Den ene er indisk og den anden italiensk. Den italienske laver virkelig gode pizzaer og er i det hele taget bare så hyggelig. Desværre var der lukket hele julen frem til januar, så vi nåede ikke at besøge den. I stedet (og måske heldigvis??) tog vi til et virkelig lækkert og dyrt hotel, hvor vi tænkte vi kunne få lidt lækkert mad. Det viste sig, at de havde en stor buffet, som også var rimelig i pris. Det var SÅ hyggelig en restaurant og maden var skøn!

Især dessert bordet var alle pengene værd - her ses en lille chokoladekage - mums! ;-)

D.29 december skulle vi tage afsked med familien. Det er aldrig sjovt at sige farvel, men heldigvis går der ikke længe før vi ses igen. Vi havde en virkelig skøn ferie og nød at have besøg hjemmefra. Dagen efter skulle vi tidligt op og hele vejen hjem til Tumu og vi må indrømme, at vi var helt kvæstet, da vi ankom 15 timer efter. Det tog os noget tid at komme os efter den dejlig lange ferie!

Så tak for en fantastisk ferie - Anette, Vagn og Peter, vi håber I nød det lige så meget som os!!

Alle billederne og lidt til findes samlet her: