Mor og far på besøg

Søndag aften tog vi imod mine forældre i Ouagadougou lufthavn. Det var såå skønt at se dem igen efter næsten 10 mdr! Efter en enkelt overnatning i Ouaga, kørte vi til Tumu, hvor vi skulle tilbringe de næste par dage i vores hus. Samme dag vi ankom, gik turen på Jobo - som er det lokale marked, hvor vi handler ind. Det er der kun hver 6. dag, så det var eneste mulighed, hvis mine forældre skulle se det. Det var rigtig varmt den dag og der er altid mange mennesker på Jobo, men handles ind, det skulle der jo! Opholdet i Tumu bød på lidt af hvert. Den største (hmm eller eneste) attraktion i Tumu er Tumu Dam. Så med Birgitte bag på Kristians motorcykel og Ole og jeg på cykel, skulle vi på udflugt.

Engang boede der en flodhest i dammen og da Kristian og jeg først kom til Tumu, så vi 6 (små) krokodiller! Der har ikke været nogle dyr at spotte i lang tid, men det er nu meget hyggeligt nede ved søen.

 Bagefter tog vi en tur på Tennis, og fik en enkelt formiddags drink! Tennis er meget idylisk om dagen og vi havde da også selvskab af en masse får, som - ligesom os - havde søgt ly fra solen under et mangotræ :-)

Den sidste aften i Tumu, havde Danladi og hans kone Rita inviteret på mad. Menuen bestod af groundnut soup med kylling og fofu. Fofu laves af yams, som er en meget (!) stor rudfrugt. Den koges og så skal den poundes (slås) til ugenkendelighed. Til sidst tilsættes lidt vand og massen har nu fået en budding agtig konsistens, som formes til store boller. Hver mand får en sådan en klump fofu og der hældes suppe hen over den. Det hele spises med fingrene! Kristian var med til at pounde fofuen

For at mine forældre kunne få lov at smage på så meget dejlig ghanesisk mad som muligt, havde de også lavet ligth soup. Det er en suppe lavet på tomat, chili, ingefær, olie m.m og dertil skulle vi ogsp have perlehøne. Men de var bare ikke lige blevet slagtet endnu. Så mens vi sad og drak en øl, kom Danaldi pludselig ind med to perlehøns - i live vel at mærke. Han kastede dem ind i et rum, indtil vi var klar til slagtningen. Det skulle Kristian også hjælpe med :-)

 Det er sjældent, at man får lov til at overvære (eller være med til) at slå de dyr ihjel, som man skal spise lidt senere. Det var en stor oplevelse hjemme hos Danladi og jeg er sikker på, at mine forældre sent vil glemme denne aften!



 Efter et par dage i Tumu gik turen videre til Mole Nationalpark. Det var en lang tur og da der ikke er nogle rastepladser eller lign. på vejen, så havde vi selv medbragt frokost. Vi stoppede halvvejs og spiste frokost i bushen.

Det var også første gang, at Kristian og jeg var i Mole, så vi havde glædet os rigtig meget. Hotellet var ikke så spændende, men det var et meget smukt område og vi fik da også set et par dyr. Efter en hel dag med safari, men desværre ingen elefanter og heller ikke så mange aber, fik vi os en stor overraskelse om aftenen inden maden. Vi sad vi poolen og nød at glas rødvin, da vi pludselig hørte en masse voldsomme abeskrig. Vi kiggede til siden og så en kæmpe flok af store bavianer komme imod os. Det mindede mest af alt om en gruppe ballademagere, som var kommet for at crashe en fest! De gik på de terasser, som hørte til de foreste værelse (bla. vores!) og hoppede op på den lille mur, som adskilte hotellet fra selve bushen (den var nok en halv meter høj!). Folk sad langs muren og spiste og opdagede sent bavianernes fremtog. Da vi kort forinden havde snakket om, at en bavian var ret farlig og kunne flå en person i løbet af ingen tid, fik jeg rimelig hurtigt benene på nakken (i favnen havde jeg selvfølgelig både rødvin og pistacenødder) og løb op til restauranten. Tjenerne var hurtigt ude og fik skræmt den store flok væk. Puha - det var noget af en oplevelse!! Desværre fik vi ingen billeder af det, og ingen kom noget til  :-) Den sidste dag, lige inden vi skulle køre, opdagede min mor pludselig, at der var elefanter. Hotellet lå højt opppe, og man havde udsigt ud over savannen. Så elefanterne var lidt langt væk, men de var der! Her er lidt blandet billeder fra turen til Mole:

Efter Mole skulle vi mod kysten, men en enkelt overnatning ved Lake Bosumtwe. Det er en meget stor og smuk kratersø. Køreturen ned til søen er rigtig smuk, men det var desværre blevet mørkt da vi kom frem, så det var svært at se noget. På vej til søen stoppede vi i en by, der hedder Kintampo, hvor der ligger et rigtig flot vandfald. Det var et hyggeligt lille stop og et meget smukt vandfald.

Da vi næste morgen kørte til Anomabo, som er et skønt resort ved kysten, kunne man heldigvis nyde lidt at den smukke udsigt over kratersøen. Resten af turen mod Anomabo foregik i stille og roligt tempo, da der altid er rigtig meget politi, som eeelsker at stoppe hvide mennesker i en stor 4-hjuls-trækker. Heldigvis var det søndag og det betød, at det meste af politiet var blevet hjemme. Men kun det meste! Da vi endelig noget ned til kysten,var alle glade ved synet af havet og glemte alt om sure korrupte politimænd. Lige indtil vi blev stoppet, kun 2 km fra hotellet, af en politimand med en fartmåler, som jo desværre kunne konstatere vi havde kørt for stærkt! Der var ikke andet for, end at Kristian måtte tage talegaverne i brug og få smurt politimanden, det bedste vi nu har lært! Det lykkedes heldigvis også, da vi fortalte ham, at vi var goverment workers ligesom ham og derfor ikke havde mulighed for at betale ham noget (korruption) – og selvfølgelig en hel masse historier om hvor mange liv vi redder hver dag, men det er en helt anden historie J Vi slap og kunne stille og roligt køre det sidste stykke til hotellet.

Her fik vi slappet af og slikket sol. Det var skønt – ikke mindst for Kristian, som slap for at køre bil et par dage! Efter Anomabo kørte vi til Volta regionen, hvor den store Volta flod og dæmning er. Igen fik vi besøg af en masse aber. Vi var knap kommet ud og en stor handelsby, før vi pludselig blev stoppet en en flok aber som skulle over vejen!

Endnu engang blev man lige mindet om, at man rent faktisk var i Afrika. Vi kørte ellers på så god vej, at det lige så godt kunne være i Danmark. Men de mange bavianer gjorde køreturen lidt sjovere og ”autentisk”! Volta er klart det smukkeste område i Ghana og vi var glade for at kunne vise det til mine forældre – jeg tror også de synes det var meget smukt!

Ferien sluttede af i hovedstaden Accra, hvor de skulle flyve hjem fra. Her havde vi en enkelt overnatning og fik shoppet og spist god mad. Det var hårdt at sige farvel og bilen føltes en lille smule tom, da vi kørte hjem fra lufthavnen alene.. Det var virkelig en oplevelsesrig ferie og det var skønt med to uger sammen med mine forældre! Alle billederne fra ferien kan ses nedenfor:

Tak for en helt igennem dejlig ferie, mor og far!!

Durbar i Nabulo

Der er sket rigtig meget siden sidste indlæg på bloggen, så ved næsten ikke, hvor jeg skal starte! Det er nu en uge siden, at mine forældre rejste hjem fra Ghana og det var en rigtig rigtig skøn ferie og dejligt at se dem igen! Vi oplevede så meget på de to uger, de var her, så det kræver sit helt eget blog indlæg. Først vil jeg fortælle lidt om en Durbar, som vi var med til at arrangere i Nabulo, inden mine forældre kom herned. En durbar er en begivenhed, hvor man samler en masse folk fra de/n pågældende landsby(er) og oplyser dem om forskellige emner inden for sundhed. Denne gang skulle der tales om blandt andet HIV /Aids, Tuberculose, Family Planning, Community Transport System m.m. Vi havde sørget for at invitere Director fra sundhedsadministrationen, et byrådsmedlem, som kom fra Nabulo, en repræsentant fra den nationale sundhedsforsikring og flere. Derudover kom der omkring 300-400 fra de omkring liggende landsbyer, heriblandt høvdinge  og andre ældre, for at deltage i vores durbar. Da vi kom til Nabulo om morgenen, var folk endnu ikke samlet, og vi havde frygtet, at det ville tage hele dagen at samle så mange mennesker. Men der skulle ikke andet end to mænd med deres trommer til at indkalde 400 mennesker i løbet af en halv time. Det var meget imponerende at se! Durbaren startede med mere trommeri og en masse dans - her et lille klip med nogle af de dansende (det ligger også på facebook):

Herefter en velkomsttale fra byens høvding. Han takkede IMCC og Danida mange gange for deres store indflydelse på landsbyerne og vi følte os meget velkomne. Resten foregik på Sissali, som er deres lokalsprog. Det forstod vi ikke meget af, men det var stadig rigtig spændende at overvære. Mange af de fremmødte kvinder var klædt i meget farverige klæder, det var virkelig flot at se. Der var også dukket en masse skolebørn op, som egentlig virkede mest interesseret i de fire folier (os) - så vi havde det meste af dagen mange øjne rette mod os :-) Ved siden af folkeforsamlingen var der sat et bord op, hvor to sygeplejerske sad og testede folk for HIV. Vi havde købt en masse kondomer, som de kunne dele gratis ud til de, som lod sig teste. Det var en stor succes og de endte med at få testet over 100 personer den dag! Rauf - som er In Charge i Nabulos sundhedsklinik - havde sørget for at købe noget sæbe til landsbyens TBA's (traditional birhts attendants) for at vise, hvor meget han sætter pris på dem. Når kvinderne ikke kommer ind til klinikken, når de skal føde, så kan de i stedet få hjælp af disse kvinder, som bor rundt omkring i landsbyen. Mange af dem er meget gamle - en enkelt var over 90 år! Det er de kvinder som ses på videoen dansende... Dagen sluttede af med frokost til de "høje herrer", som vi havde inviteret og vi fik selvfølgelig en masse yams (meget stor rodfrugt) med hjem, som tak fordi vi kom. Rauf fik rigtig meget ros både fra sundhedsadministrationen og fra folkene i landsbyen og han var meget taknemmelig for, at vi havde valgt at støtte ham finansielt og i planlægningen. Det var en meget oplevelsesrig dag og vi fik taget en masse gode billeder: