NID og Kalaxi

Da vi startede på projektet her i Tumu, fik vi "tildelt" et subdistrikt, Nabulo, som vi skal støtte gennem vores ophold her i Ghana. I hvert subdistrikt ligger der en sub klinik, som skal hjælpe befolkningen med simple former for behandling ved sygdomme - de fungerer lidt ligesom en praktiserende læge. Det er sygeplejersker(community nurses), som arbejder på klinikken og oftes er der kun 1 eller 2 i hver klinik. Hospitalet i Tumu er det eneste i hele distriktet, så med lange afstande og dårlige veje, kan det ikke altid lade sig gøre for patienterne at tage helt ind til Tumu. Derfor er der blevet oprettet disse Health Clinics, der som sagt kan varetage lidt mindre alvorlige opgaver. Til hvert subdistrikt hører der en del communities under og hvert år (nogle gange to gange om året) under NID (National Immunisation day) skal personalet med hjælp af frivillige, ud og vacciniere alle børn under 5 år for polio. Når et barn er blevet stukket, bliver deres negl malet sort, så man kan checke om et barn er blevet vaccineret.

Sundhedsadministrationen, hvor vi har vores kontor, kører ud og monitorerer sundhedspersonalet, for at sikre sig, at de har vaccineret alle børnene. I april var vi med sundhedsadministrationen med ude og foretage denne monitorering og det var sjovt at se, hvordan de arbejder og blive sat ind i de procedurer, som er i forbindelse med NID.

Her i maj er der igen NID og denne gang valgte vi at støtte vores subdistrikt og tage med ud tidligt om morgenen for at hjælpe med selve vaccinationen (nok mest det med at male neglen!). Vi mødte på sundhedsadministrationen kl. 5 om morgenen for at læsse bilen med div. papirer, vacciner og isblokke til kliniken, og desuden skulle vi også have en motercykel på ladet, til den videre tur. Vi skulle nemlig ud til en lille landsby, som hedder Kalaxi. Den ligger rigtig langt ude, og i rengtiden er den helt afskåret fra resten af distriktet. Man kan kun komme derud på motorcykel og der er ikke nogen rigtig vej, men man kører igennem bushen for at komme derud. To gange skal man krydse det, som i regntiden er floder, men nu kun en masse løst sand. Derfor er det nødvendigt at transportere sin motorcykel over floden i en kano, for så at fortsætte på virkelig svært terræn inden, man når Kalaxi. Heldigvis er vi endnu så tidligt i regnsæsonen, at der ikke lå meget vand og vi kunne køre hele vejen. men det var en rigtig hård tur derud - især når man var to på en motorcykel.

Men det var en rigtig stor oplevelse at være med til og det var fedt at få lov til at komme så tæt på befolkningen og alle de søde børn :-) Mange af dem blev bange for de to hvide lige i starten og nogle mødre gemte deres børn væk, da de forbinder sundhedspersonalet med grædende børn pga. smerter ved vaccinering. Så det er ikke nemt for det hårdtarbejdende sundhedspersonale, men det lykkedes dem at vaccinere de fleste børn samt at give nogle af de nyfødte vitaminer.

Efter turen til Kalaxi spiste vi frokost med Rauf (In Charge på Nabulo sundhedsklinik) og Charles, som arbejder på klinikken i Santijan, der hører under Nabulo. Vi havde lavet kylling hjemmefra, og så hjalp vi med at lave Yollof rice til (ris kogt i olie og en hele masse chili og tomat)

Vi var virkelig trætte, da vi kom hjem efter en meget lang, men sjov og oplevelsesrig dag! Her er lidt blandet billeder fra de to NID: