Syge børn

Endnu engang var der NID (National Immunisation Day) i Ghana, hvor alle børn under 5 år, bliver vaccineret mod polio. Denne gang tog Kristian og jeg sammen med Saani, som er nutrition officer på sundhedsadministrationen, til Nabulo for at monitorere på, om alle børnene var blevet vaccineret. Den første lille landsby vi kom til, mødte vi en lille syg dreng. Han havde lungebetændelse, men da forældrene ikke havde sundhedsforsikring, var de taget til den traditionelle behandler i landsbyen frem for at søge hjælp på klinikken. Den traditionelle behandler havde skåret drengen op omkring brystet (I kan se på billederne, at det ligner hans brystvorter er skåret af) og efterfølgende fyldt hullerne ud med noget der lignede mudder. Derudover var drengen fejlernæret og havde orm. Saani undersøgte drengen og fortalte faderen, at han blev nødt til at søge rigtig lægehjælp, for drengen var rigtig syg. Da det oftes er de ældre fra landsbyerne, som bestemmer, hvorvidt man skal søge til klinikken eller traditionel behandling, besluttede Saani sig også for at undervise disse ældre i, hvor farligt det kan være for en lille dreng at blive skamferet på den måde. Faderen fortalte, at de ikke havde råd til sundhedsforsikring og det var derfor de havde søgt alternativ hjælp. Forsikringen koster ca. 30 kr om året og så er alle dine børn gratis forsikret. Saani gjorde kalrt, at det var penge de blev nødt til at bruge og at det i sidste ende ville spare dem for nogle penge. For det er bestemt heller ikke gratis at søge traditionel behandling, ofte betaler man bare ikke med penge, men med dyr eller lign. Jeg tror de forstod det til sidst og de lovede at tage ned på klinikken for at få noget medicin til den stakkels dreng.

Efter mødet med den lille dreng kørte vi rundt til nogle af de andre landsbyer. Vi fik bla. hilst på høvdingen i Gwosi (ham i grønt på det ene billede) og vi mødte også et par af de health volunteers, som er ude at vaccinere. Til sidst sluttede vi af på sundhedsklinikken i Nabulo, hvor de sidste papirer skulle udfyldes. Det var bestemt en lære - og oplevelsesrig dag!

Elektrisk chok!!

PAW! PAW! PAW! Sådan vågnede vi forleden nat til lyden af små eksplosioner, hvilket senere skulle vise sig at være elpærer, der sprængtes rundt i hele huset. Et grim lugt af brændt plastik (eller ihvertfald noget meget giftigt) bredte sig i de tre soverværelser og vi stod op lettere forvirret (og måske også lidt bange). Vi var alle helt rundt på gulvet, da vi mødtes på gangen kl. 4 den nat. Da vi prøvede at tænde lyset kom lyden igen – PAW! PAW!. Shit, der var noget alvorligt galt med strømmen. A/C’en på overlapsværeslet var begyndt at ryge og fanen kørte afsted på fuld drøn, selvom den kun stod på speed 1. Vi gik ud til vores store kummefrysere og her stod vores volt regulatorer og var sat på overarbejde. De stod og brummede og det røg fra den ene. Vi blev hurtigt enige om at slukke på hovedafbryderen, så at alle vores elektriske apparater ikke blev ødelagt. Kristian rakte ud efter kontakten, men måtte helt i knæ, da et kæmpe stød gik gennem hans krop. AV! I ført klipklappereog gummi skruetrækker lykkedes det os til sidst at slukke strømmen..

Dagen efter kørte drengene ned til Volta River Authority for at høre, hvad der var sket. Der overværede de en mishandling af frøer – de blev simpelthen smidt i vandpytter for at teste, om der var strøm i jorden...hmmm! Mændene som stod og arbejdede på problemet, sagde at den ene halvdel af Tumu havde fået afbrudt strømmen i løbet af natten, mens den anden halvdel havde fået sendt alt for mange volt gennem deres ledninger. Vi hørte til den sidstnævnte gruppe.

Resultatet af denne vilde nat blev, at tre A/C’s gik i stykker, flere mobil opladere, computer opladere, dvd’en, oplader til Kristians trimmer og Astrids Mp3 afspiller og samtlige elpærer i huset gik i stykker. To af A/C’s kunne laves for et mindre beløb af en rigtig dygtig mand, som udtrykte sig således efter at have lavet dem: ”I don’t believe there is a A/C in Tumu that can defeat me!”

Fremover husker vi at hive alle elektriske apparater ud af kontakten inden vi går i seng!

Safari beach Lodge

I slutningen af juni tog vi et par dage ved kysten i forbindelse med, at vi skulle hente Silje og Rasmus i Accra. Vi havde booket en front beach suite på Safari Beach Lodge, som er en virkelig smuk øko-luksus lodge. Alt er lavet i naturmaterialer og vores suite (eller hytte) lå helt ned til vandet. Selvom vi havde bestilt et af de dyreste værelser, kostede det kun omkring 250 kr - det er vildt billigt at bo på hotel her i Ghana.

Det var simpelthen så smukt og lodgen lå helt øde ned til den mest fantastiske hvide sandstrand med palmer hele vejen. Det var skønt at koble helt af et par dage..

Den sidste dag på ferien, blev vi inviteret til et bryllup af et par, som også boede på lodgen. Vi havde ikke mødt dem før, men de havde besluttet at blive gift på stranden helt uden familie eller venner. Vi var to andre par på lodgen og vi blev så de eneste gæster til brylluppet sammen med et par ghanesiske tjenere.. Idéen om et lille privat bryllup på stranden i smukke omgivelser var egentlig meget romantisk, men det endte simpelthen med at blive så kikset.. For det første måtte de vente i flere timer på præsten, da ham deoprindelig havde en aftale med, ikke dukkede op. Så brudeparret endte med at sidde i restauranten i deres bryllupstøj på deres bryllupsdag og spille Kalaha!! Da præsten endelig kom og vielsen var overstået, skulle der tages sindsyg mange billeder - også hvor vi var på! Så nu florerer vi rundt på et helt fremmed pars bryllupsbillder!! Hmm det var virkelig en mærkelig oplevelse...Men en skøn skøn ferie :-)

 

Lille opdate fra Tumu

Hold da op, så gik der lige et par måneder mere.. Tiden flyver simpelthen fra os og vi glemmer helt at få opdateret vores blog - sorry! De sidste par måneder har været prægetr af overlap, da vi har hentet vores to nye kollegaer, Silje og Rasmus, og samtidig har sendt Kari og Kristian afsted til Danmark.
Vi er her i Ghana - samtidig med vores nuværende projekt - igang med at oprette et nyt projekt. Der er nogle, som arbejder rigtig hårdt derhjemme på at formulere et nyt projekt, og så hjælper vi hernede til med alt det praktiske. Det betyder, at vi i næste uge skal holde en stor workshop for en masse NGO'er, der er med i netværket Coalition of NGO's in Health. Meningen er, at vi skal kapacitetsanalysere Coalition for at finde ud af, om de er stærke nok til at danne partnerskab med IMCC i et fremtidigt projekt. Vi har besluttet selv at stå for workshoppen, så lige nu har vi travlt med at læse på diverse dokumenter, så vi er helt sikre på, hvordan man laver en sådan analyse. Det bliver vildt spændende og vi glæder os til at afholde den!
Næste uge "vender vi tilbage" til vores nuværende projekt her i Tumu og vi starter ud med at lave en behovsanalyse af alle officerene på sundhedsadministrationen. Så bliver det nemmere at danne et overblik over de træninger vi skal igang med det næste halve år. Det kan f.eks være computertræninger (excel, word, google), teambuilding, time management osv.
Derudover er vi ved at slutte et studie omhandlende folks viden, holding og opfattelse af malaria og dets forebyggelse. Studiet har vi lavet sammen med to NGO'er, hvor vi selvfølgelig primært har stået på sidelinien og ladet dem udføre selve studiet. I morgen skal vi til en Validation Workshop, hvor resultaterne fra studiet bliver præsenteret for relevante stakeholders (andre NGO'er, sundhedsadministrationen, hospitalet m.m), som får lov at stille spørgsmål og komme med input til recommendations og ways forward inden rapporten bliver skrevet færdig.

Som I kan høre sker der alligevel lidt her på projektet, og vi synes det er rigtig fedt at få lov at arbejde med alt dette. Man lærer sindsyg meget af at være afsted og få lov at lave noget praktisk arbejde!