NID og Kalaxi

Da vi startede på projektet her i Tumu, fik vi "tildelt" et subdistrikt, Nabulo, som vi skal støtte gennem vores ophold her i Ghana. I hvert subdistrikt ligger der en sub klinik, som skal hjælpe befolkningen med simple former for behandling ved sygdomme - de fungerer lidt ligesom en praktiserende læge. Det er sygeplejersker(community nurses), som arbejder på klinikken og oftes er der kun 1 eller 2 i hver klinik. Hospitalet i Tumu er det eneste i hele distriktet, så med lange afstande og dårlige veje, kan det ikke altid lade sig gøre for patienterne at tage helt ind til Tumu. Derfor er der blevet oprettet disse Health Clinics, der som sagt kan varetage lidt mindre alvorlige opgaver. Til hvert subdistrikt hører der en del communities under og hvert år (nogle gange to gange om året) under NID (National Immunisation day) skal personalet med hjælp af frivillige, ud og vacciniere alle børn under 5 år for polio. Når et barn er blevet stukket, bliver deres negl malet sort, så man kan checke om et barn er blevet vaccineret.

Sundhedsadministrationen, hvor vi har vores kontor, kører ud og monitorerer sundhedspersonalet, for at sikre sig, at de har vaccineret alle børnene. I april var vi med sundhedsadministrationen med ude og foretage denne monitorering og det var sjovt at se, hvordan de arbejder og blive sat ind i de procedurer, som er i forbindelse med NID.

Her i maj er der igen NID og denne gang valgte vi at støtte vores subdistrikt og tage med ud tidligt om morgenen for at hjælpe med selve vaccinationen (nok mest det med at male neglen!). Vi mødte på sundhedsadministrationen kl. 5 om morgenen for at læsse bilen med div. papirer, vacciner og isblokke til kliniken, og desuden skulle vi også have en motercykel på ladet, til den videre tur. Vi skulle nemlig ud til en lille landsby, som hedder Kalaxi. Den ligger rigtig langt ude, og i rengtiden er den helt afskåret fra resten af distriktet. Man kan kun komme derud på motorcykel og der er ikke nogen rigtig vej, men man kører igennem bushen for at komme derud. To gange skal man krydse det, som i regntiden er floder, men nu kun en masse løst sand. Derfor er det nødvendigt at transportere sin motorcykel over floden i en kano, for så at fortsætte på virkelig svært terræn inden, man når Kalaxi. Heldigvis er vi endnu så tidligt i regnsæsonen, at der ikke lå meget vand og vi kunne køre hele vejen. men det var en rigtig hård tur derud - især når man var to på en motorcykel.

Men det var en rigtig stor oplevelse at være med til og det var fedt at få lov til at komme så tæt på befolkningen og alle de søde børn :-) Mange af dem blev bange for de to hvide lige i starten og nogle mødre gemte deres børn væk, da de forbinder sundhedspersonalet med grædende børn pga. smerter ved vaccinering. Så det er ikke nemt for det hårdtarbejdende sundhedspersonale, men det lykkedes dem at vaccinere de fleste børn samt at give nogle af de nyfødte vitaminer.

Efter turen til Kalaxi spiste vi frokost med Rauf (In Charge på Nabulo sundhedsklinik) og Charles, som arbejder på klinikken i Santijan, der hører under Nabulo. Vi havde lavet kylling hjemmefra, og så hjalp vi med at lave Yollof rice til (ris kogt i olie og en hele masse chili og tomat)

Vi var virkelig trætte, da vi kom hjem efter en meget lang, men sjov og oplevelsesrig dag! Her er lidt blandet billeder fra de to NID:



FERIE FOR FØRSTE GANG!!

Har vi husket Trangia sættet? og spritten? hvad med lommekniven og lommelygterne? Vi skal også huske reb og skovl... Ja der er nok at huske på inden, man endelig kan drage afsted på sin første ferie i Ghana... Nuvel, nu er bilen pakket og synet godt efter. Bilen har masser af olie, vand og luft i dækkene og vi har forsynet os selv med det bedste slik, der kan fremskaffes i Tumu, hjemmelavet sandwiches og et par Red Bull (Ja det kan faktisk skaffes i Tumu) og så går turen øst over ned mod Accra, med et par vel gennemtænkt og planlagte stop undervejs.

Første stop på ferien var i Hohoe. Her havde vi læst os frem til, at Ghanas største og højeste vandfald skulle lige, ikke mange kilometer væk ved en lille landsby, der hedder Wli. Vi pakkede rygsækken med lidt vand, et par kiks og vores kamera og så var det afsted.

Vi besluttede os for at se både "Lower Falls" og "Upper Falls". Det kostede lidt ekstra og krævede godt nok en ung frisk guide (modsat de gamle garvede, som kun besøgte "Lower Falls"), men det tænkte vi ikke mere over. Efter små 25 min gang stoppede guiden op og fortalte os, at vi kun var ca 1 min fra "Lower Falls", men han anbefalede, at vi lige gik op og så "Upper Falls" først. Ja ja ingen problem der tænkte vi... Vi fik en vandre stav stukket i hånden og efter ca. 2 timers lodret bjergbestinging, kom vi frem til det mest fantasktiske vandfald. Vi fandt hurtigt ud af, at vi slet ikke havde nok vand med. Sveden løb af en, så vi mistede virkelig meget væske undervejs og det var noget af det hårdeste, vi nogensinde har prøvet! Ikke mindst fordi, vi var ret uforberedte på den hårde tur. Men heldigvis var der virkelig smukt, da man endelig nåede frem og man glemte næsten, at ens tøj var gennemblødt af sved, man havde ondt i føder, arme, ben ja muskler man ikke vidste, man havde og at man også skulle hele vejen tilbage igen. Sikke en tur, men det var det hele værd! Især da man kom ned til Lower Falls og så, at der var pakket med turister! Helt modsat det første vi så, som lå helt øde og urørt. Smukt!

Efter et par hjulskift og et par dages restituering i Hohoe, gik turen til Akosombo, hvor Vest Afikas største dæmning "Akosombo Dam" ligger. Her stod den på ren afslapning på "Aylos bay". Et fantastisk lille hyggeligt hotel, som ligger helt ud til vandet. Vi fik et værelse med en tilhørende flydende terrasse. Et super hyggeligt sted at indtage morgenmaden samt nyde et glas rødvin :-)  Små 10 min. kørsel væk lå Volta Hotel, som er det bedste hotel i øst Ghana. Og hvilket hotel. Der var svømmingpool (som vi gladeligt brugte hver dag), god service, lækkert mad på menuen og alt i alt luksus. Det var nogle dyre værelser, men vi valgt at forkæle os selv med en enkelt overnatning, inden turen gik videre til Accra.

I Accra fik vi den storbys ferie, vi også ville have. Vi boede på et dejligt hotel, fik købt tøj og spiste på gode indiske og italienske restauranter. Vi fik gode burger, sandwiches og smoothies. Og så fik vi handlet ind til vores madlager hjemme i Tumu.

FANTASTISK FERIE!!
Glæder os til at vise Ghana frem til vores venner og familier, der kommer på besøg.

Elefanter på vejen!

En helt almindelig søndag, ville vi køre til Ouaga for at handle lidt ind. Vi har kørt vejen et par gange før uden at støde på noget videre interessant. Men lige pludselig, helt ud til vejen, stod to kæmpe elefanter!! De var virkelig flotte og stod og spiste uden at lægge mærke til noget.. Der var en lille grøft mellem vejen, hvor vi holdte og elefanterne opholdte sig, så vi turde køre helt tæt på, velvidende at vi kunne nå at stikke af inden de store kræ kunne komme efter os. Så vi holdte kun ca 5 meter fra dem! Desværre havde vi ikke fået vores kamera med, da vi jo bare skulle handle ind, så vi måtte nøjes med kameraet på min meget gamle telefon - men det var bedre end ingenting!  Da vi endelig kom til Ouaga var supermarkedet lukket, og havde det ikke været for det smukke syn af elefanter, havde vi kørt 6 timer forgæves! Men de var hele turen værd :-)

Så her får I lige et par billeder af det første (men absolut ikke sidste) syn af elefanter: