mandag den 21. februar 2011

Burkina Faso tur-retur!

Så er vi vendt hjem efter en weekend i "paradis" :-)
Det er en ret surrealistisk oplevelse at tage til et af verdens fattigste lande, for at få fyldt ens køleskab og hylder i tørvarer lageret op. Men ikke desto mindre er dette en realitet.
Blot 3 timers kørsel fra upåagtet Tumu, hvor højdepunktet er Jobo marked (hver 6. dag), hvor der kan købes friske tomater, løg, chili, agurker, salat og kartofler, ligger Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Og denne by er virkelig et "paradis" efter 2 mdr. i Tumu. Her er hoteller med POOL, lækre restauranter (franske, italienske, libanesiske, afrikanske osv), lækre butikker og kæmpe indkøbs-centre med alt hvad hjertet begærer. For at komme ind i Burkina Faso skal man lige igennem 3, nogen gange 4 grænseposter. Den første er for at komme ud af Ghana. Her skal udfyldes papirer og modtages stempler. Næste post er ved Burkinas grænse. Her skal man igen udfylde papirer og igen modtage stempler. Sidste stop, er for at få lov til at medbringe bilen. Her skal man endnu en gang udfylde papirer, modtage stempeler og så betale 5000 cfr. (ca.60kr). Men så er man ellers også klar til at besøge Burkina Faso. Det hele skal i øvrigt gentages på vej hjem. Hvis I undrer jer over, hvor den 4 grænsepost bliver af, så er dette blot en hjemmelavede grænsepost (læs: et reb tværs over vejen) hvor der står to mænd, som gerne vil have man køber et eller andet med hjem til dem. "Anything, water, something" siger de, mens man kigger undrende på dem. Havde, af mit gode hjerte, faktisk købt to flasker vand til dem, men de stod der ikke på tilbage vejen. Det var jo også søndag..!
Nå, men det er altså muligt, at køre små 3 timer og så står man i et afkølet supermarked og smager på den ene ost efter den anden og prøver at overskue, hvilken lækker spegepølse, man skal købe med hjem til Tumu, efter man næsten lige er kommet op af den dejlige pool. Efter det svære oste valg, hopper man over og vurdere hvor meget frisk-hakket oksekød, man har plads til i Land Cruiseren. Heldigvis for os, der godt kan lide kød, kan jeg berette, at der i hvertfald er plads til 10 kg hakket oksekød, en hel masse ost, spegepølse, gode franske vine, chips, slik og andet godt.
Nå ja hotellet (med pool) var da, ej at forglemme, fantastisk, men jeg må indrømme, at det var det store udvalg af gode råvarer, der gjorde størst indtryk - ihvertfald på mig! Men vi boede på et rigtigt fint og lækkert hotel. Her var varmt vand, internet, aircon samt en lækker pool og en restaurant. Det er med garanti ikke sidste gang, vi er at finde i Ouagadougou....

onsdag den 16. februar 2011

Astrids og Kristians Blog

Velkommen til vores blog.

Dette bliver det første af forhåbentlig mange spændende blog indlæg fra vores side. Vi har lige fået anskaffet os et Vodafon Mobilt Internet, som forhåbentligt vil være mere samarbejdsvillig mht. upload af billedere osv.
Som tiden dog flyver afsted. Vi har kun tilbragt lidt over en mdr. i Ghana og har allerede fået rigtig mange uforglemmelige oplevelser! Vi havde bl.a. en weekend, hvor vi lørdag morgen var med til at fejre de afdøde høvdinger af Tumu og søndag morgen deltog vi i en af høvdingsønnernes bryllup. Udover disse festlige indslag, har vi også brugt meget tid på at lære vores samarbejdspartner at kende samt de få, der er ansat til at passe på vores hus, såsom vagtmænd og rengøringsdame.
For vores egen fornøjelses skyld kørte vi en enkelt søndag til en by der hedder Paga. Her kunne man bl.a. trække en levende krokodille i halen og bagefter sidder på hug henover den. Det skulle bare prøves. Vi kørte ca. 130 km for at få fornøjelsen af dette, men det blev hele turen værd, da vi på til bagevejen, kom fordi en "stor" by der hedder Navrongo. Her kunne man nemlig købe frossent kylling, som ellers længe havde været udsolgt i Tumu. Og da det så ydermere lå i seperate pakker og ikke sammen med fisk som i Tumu, så købte vi 10 kg frossen kylling. JA TAK!!!
Ellers er den sidste tid gået med en masse farvel sittings, eftersom Simon og Kirsten tager hjem til Danmark. Og der var virkelig mange der ville sige farvel til de to. Samarbejdspartnere, ansatte, venner, høvdinger og hvad har vi. Men hyggeligt har det været og en god undskyldning for at drikke et par øl og networke lidt.
Det var vist alt for denne gang. Husk at tjekke bloggen ud en gang imellem, Måske er der noget der fanger jeres interresse.